Der er rigtig mange danskere, som har problemer med de sammensatte ord.

Hvornår skal der være mellemrum, hvornår skal der være bindestreg, og hvornår skal der ikke være noget?

Læs med her, hvis du gerne vil blive helt skarp på de sammensatte ord (denne artikel koncentrerer sig primært om substantiver (navneord)).

Om Studiekorrektur

 

Hvis du er i tvivl, så drop mellemrummet

Første råd, når man skal lære at forstå sammensatte ord på dansk, er, at hvis du er i tvivl, så skal ordet med al sandsynlighed være sammensat (altså uden mellemrum).

På dansk bruger vi nemlig ikke mellemrum i sammensatte ord, sådan som man gør i fx engelsk.
 
Når man skal skrive et ord, som skal forstås som én samlet genstand, så skal det altid være sammensat.

Hvis der kommer mellemrum imellem, så bliver det grammatisk set til to forskellige ord.
Lad os kigge på et simpelt eksempel.

Ordet rødvin:
 
Rødvin er den vin, som er lavet på røde druer. Her er hele ordet et navneord (substantiv).
 
Rød vin er en hvilken som helst type vin, som er rød i farven (fx en hvidvin, som har fået rød frugtfarve i). Her er ordet rød et tillægsord (adjektiv), mens ordet vin er et navneord (substantiv).
 
Det er altså ikke grammatisk korrekt at skrive rød vin, hvis man mener vin af typen rødvin.


Akademisk hjælp
 

Fristet til at lave mellemrum for læsevenlighedens skyld?
Tit kan man løbe ind i ord, som enten bliver meget lange eller kringlede at læse, hvis man ikke laver et mellemrum.

Derfor vælger mange at lave et mellemrum for læsevenlighedens skyld.

Men selvom det er forståeligt, at man har lyst til det, så er det altså et NO GO.

Lad os tage et eksempel:
 
                      Han havde over en længere periode oplevet stresssymptomer
 
Øjet synes ikke, det er rart, at ordet stresssymptomer har tre s’er i streg.

Men det er ikke desto mindre den korrekte stavemåde.

Her skal man altså ignorere trangen til at adskille de to ord.

Stod der i stedet ”stress symptomer”, ville det være to forskellige ting, han havde oplevet over en længere periode: stress og symptomer.

• STRUKTUR I OPGAVEN
• EMNEVALG
• LITTERATURSØGNING
• METODE
• TEORI
• PROBLEMFORMULERING
• AKADEMISK SPROG
• KONKLUSION
• INDLEDNING
• ANALYSE

 
 
Hvad så med bindestreger?
Bindestreger er endnu et grammatisk hjælpemiddel, man kan bruge, når man har med sammensatte ord at gøre.

Hovedreglen er, at bindestreger benyttes, når
 
… det ene ord er en forkortelse:
                      cd-afspiller
                      FCK-fan
 
… når et ord sættes sammen med en klynge ord
                      Me too-bevægelsen
                      Væg til væg-tæppe
 
… når flere led er ligestillede
                      Had-kærligheds-forhold
                      Skole-hjem-samtale
 

Stol på reglerne om sammensatte ord – her er der ingen undtagelser

På dansk er der mange grammatiske regler, som har et hav af undtagelser.

Men når det kommer til sammensatte navneord, er der ingen undtagelser!

Et sammensat navneord på dansk er aldrig delt af et mellemrum, uanset hvor langt og kringlet det er.

Du vil måske opleve, at selv ikke dit tekstbehandlingsprogram kan finde ud af det, og det vil foreslå dig at dele ordet op.

Men her skal du stole på reglen! Uden undtagelser.

Se selv det længste ord, vi har på dansk:
 
Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode

 

Sammensatte ord ved præpositioner

Ved ord med præpositioner kan man ofte blive i tvivl, og her er der dog også lidt flere undtagelser.

En lang række ord har dog valgfrihed ift., om ordet skal deles af et mellemrum. Det gælder fx
 

• Af sted / afsted
• Alle tiders / alletiders
• For resten / forresten
• Ingen ting / ingenting
• Nogen sinde / nogensinde
• Selv om / selvom
• Simpelt hen / simpelthen
• Stadig væk / stadigvæk
• Til fælles / tilfælles
• Til lykke / tillykke

 
Er du i tvivl, så slå ordet op.

Hellere være på den sikre side, end at skrive det forkert.