Besked

Denied access.

✅ Struktur i opgaven

Hvorfor skal du skabe struktur i din opgave?

Når man er midt i skriveprocessen og helt opslugt af analyser, diskussioner, argumenter og teorier, kan det virke helt uoverskueligt også at tænke på at strukturere sin opgave. Så hvorfor er strukturen så vigtig?

En gennemarbejdet struktur skaber overblik, sammenhæng og progression/fremdrift i din opgave, og det er vigtigt både for læseoplevelsen af dit slutprodukt og for bedømmelsen af det. Opgavens struktur afslører med andre ord, hvad du har prioriteret i din opgave, hvordan og – forhåbentlig – hvorfor.

Det er en skriftlig måde at tage din læser i hånden og vise ham/hende, hvad du vil med din opgave.

Strukturen læner sig op ad indledningen og konklusionen, da de tilsammen udgør selve rammen for din opgave. Igennem opgaven udbygger strukturen din problemformulering og sikrer den røde tråd i opgaven på en overskuelig måde. Det viser, at du har et godt overblik over, hvad din opgave indeholder.

Men frygt ej! At skabe struktur er en proces, ligesom problemformuleringen og indledningen, der strækker sig, helt fra du begynder at vælge emne, og til du sætter det sidste punktum. Der er ingen krav om, at strukturen skal sidde lige i skabet fra dag et.

Hvordan skaber jeg struktur i min opgave?

Når du skal skabe et udgangspunkt for en god struktur i din opgave, er det en god ide at starte tidligt i processen med at lave en foreløbig disposition/oversigt over opgaven, gerne allerede efter det første udkast af problemformuleringen.

Forudsætningen for en god struktur er nemlig en god problemformulering. Den afgrænser dit emne og er med til at prioritere, hvilke delelementer der er væsentlige at have med i opgaven, samt hvilke forudsætninger læseren skal have for at forstå problemformuleringen og resultatet. Hvor din problemformulering skal styre udformningen af dispositionen, viser dispositionen derimod vejen fra problemformuleringen i indledningen til svaret i konklusionen.

Først og fremmest skal du forholde dig til to ting: de taksonomiske niveauer og opbygningen af dine indholdselementer.

En opgave indeholder flere taksonomiske niveauer, og for at skrive en god opgave skal den indeholde alle disse niveauer. De taksonomiske niveauer er dem, dine lærere og censorer forholder sig til, når de bedømmer din opgave. Helt overordnet kan man tale om tre forskellige niveauer: redegørelse, analyse og diskussion. Når du strukturerer din opgave, skal du sørge for, at du igennem opgaven kommer op på alle niveauerne ved at forholde dig analyserende og vurderende til dit arbejde. Det gør du ved selvstændigt at tage stilling til dine teorier og resultater, efterhånden som opgaven skrider frem.


Disposition

Når du laver en disposition, opdeler du dit indhold i delelementer, sætter delene i relation til hinanden og placerer dem i rækkefølge. Til at hjælpe med dette kan du stille dig selv spørgsmålene:
  1. Hvilke indholdselementer skal med, for at du kan besvare problemformuleringen?
  2. Hvordan står indholdselementerne i relation til hinanden i forhold til din argumentation?
Dine delelementer skal placeres som forudsætninger og konsekvenser af hinanden.
Se på det centrale i din opgave og vurdér, hvad der skal med: Hvilke forudsætninger skal du så inddrage, for at din læser kan forstå og følge dig. Målet er, at læseren kan følge undersøgelsens forløb og argument for at forstå, og også gerne anerkende, dine resultater og din konklusion.
Efterhånden som du får udarbejdet dit udkast til en disposition, kan du plotte delelementerne ind i den klassiske opstilling af en akademisk opgave.
 
En klassisk opstilling af en akademisk opgave:
Serviceafsnittene før hovedafsnittene:
  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Resumé, abstract
Opgavens hovedafsnit:
  • Indledning
    • Præsentation af emne
    • Begrundelse for emnevalg
    • Problemstilling
    • Afgrænsning
    • Struktur
  • Teori, metode
  • Resultater
    • Vurdering
    • Tolkning
    • Kritik af metode
  • Diskussion
  • Sammenfatning
  • Konklusion
    • Påstand
    • Pointer
    • Be- eller afkræftelse af hypotese
Serviceafsnittene efter hovedafsnittet:
  • Bilag
  • Noter
  • Kilder og litteraturfortegnelse
 
Det hjælper dig med at se, om din disposition sikrer progression/fremdrift og sammenhæng i din opgave, samtidig med at du får en visuel fornemmelse af, om din opgave indeholder alle de taksonomiske niveauer.
 


Dispositionen skal justeres løbende
En foreløbig disposition kan være en rigtig god ide til at holde dig på sporet, mens du skriver. Men du må aldrig føle dig fastlåst af den. Hvis du i begyndelsen af skrivningen oplever disponeringsproblemer, kan det skyldes, at du ikke føler, du har noget materiale at lave en disposition af. I stedet for at gennemtvinge en disposition, så prøv i stedet at skrive en foreløbig indledning, hvor du får dine tanker om opgaven ned på papir. Det kan også være med til at skabe overblik. Hvis du derimod oplever disponeringsproblemer midt i skriveprocessen, kan det sikkert skyldes, at din problemformulering endnu er for bred. Så vil det være svært at disponere over alle dine informationer, fordi du ikke har ét fokuspunkt.
 

Tips til at skabe struktur

Strukturen i en opgave er i høj grad med til at vise, at man selvstændigt kan sætte en opgave sammen, og at man har en klar forestilling om, hvad man vil med sin opgave.
  1. En tydelig måde at skabe struktur i sin opgave på er ved brug af underspørgsmål. Besvarelsen af dem enkeltvis indebærer en taksonomisk bevægelse fra det redegørende og beskrivende niveau mod analyse/fortolkning afsluttende med diskussion/vurdering.
  1. Ved at bruge overskrifter understreger du strukturen i din opgave. Overskrifter og underoverskrifter præsenterer det enkelte afsnit, og på den måde holder du hele tiden læseren orienteret om din hensigt med opgaven. Samtidig viser du overskud og demonstrerer en evne til at sammenholde dine afsnit med de taksonomiske niveauer.
  1. En smart måde at skabe sammenhæng i din opgave på er ved at starte et afsnit med en sætning, der angiver afsnittets emne. På den måde formår du at vise, hvilken funktion afsnittet har, og hvilke informationer det indeholder. Derudover kan du afslutte afsnittet med en sætning, der opsummerer afsnittets pointe samt lave en naturlig overgang til det næste afsnit.

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.