✅ Emnevalg

Hvordan vælger man emne til sin opgave?

Emnevalg - det er ikke altid ligetil, og vi har derfor zoomet ind på, hvad man kan gøre for at skabe de bedste forudsætninger for at skrive en god opgave. 
En god start er afgørede! 

Det er fuldt ud forståeligt, hvorfor mange studerende går i baglås, når de skal finde på et emne til deres opgave. For emnerne er mange, og hvis interessen for emnet ikke er der, går man hurtigt død i opgaveskrivningen. Men det betyder ikke, at man bare skal vælge det første og det bedste emne og få det bedste ud af det.
Emnevalget sætter nemlig grænser for dine udfoldelsesmuligheder, alt efter om det er fuldstændig udforskingsmættet eller så underudforsket, at det er svært at finde materiale at arbejde videre med. Derfor skal du gøre dig flere overvejelser, inden du lægger dig fast på dit emne.
Her får du nogle tips til, hvordan du kommer i gang med at finde det rigtige emne for dig og sikrer, at det er anvendeligt til netop din opgave.

Først og fremmest er din motivation for emnet vigtig. Der er ikke noget sværere end at være dybt begravet i skriveprocessen, hvis emnet hænger dig ud af halsen. Emnet behøver ikke at være det, du finder mest spændende i verden, men det skal gerne få dig til at blive nysgerrig og give dig lyst til at vide mere om det. Dine undervisere og censor bliver også begejstrede, hvis de kan mærke din begejstring skinne igennem opgaven.
Det kan være en hjælp at overveje, om du foretrækker at skrive teoretiske eller konkrete opgaver. Derfor er det godt at have in mente, om der er nogle teorier eller metoder, som du godt kunne tænke dig at benytte. Nogle gange hjælper det med at indkredse emnet, hvis man vender processen på hovedet og vælger sit emne baseret på, om det er muligt at undersøge ud fra en given teori eller metode.

Processen:

• Det er altid en god idé, hvis du gør dig tanker om, hvilken tidshorisont du arbejder med samt opgavens omfang. Her kan du bede din vejleder om hjælp til at afgrænse dit emne og tilpasse det, så det passer til det antal sider, du har til rådighed.

 
Hvis du er helt blank for ideer og mangler inspiration, kan du prøve dig frem med disse aktiviteter:

1. Brainstorming:

Klassikeren over dem alle. De fleste har hørt om den og nok også prøvet at anvende den en gang eller to i gymnasiet. Men, den virker. Den er fantastisk til at skabe associationer og sammenhænge, som du måske ikke havde tænkt på. Samtidig er den god for dig, der godt kan lide at få et visuelt overblik over dit tankemylder. Start med at skrive et emne i midten af papiret – selve emnet er ligegyldigt, det handler om at få gang i dine kreative tanker og se sammenhænge og nye vinkler. Tegn en cirkel rundt om emnet og begynd så at skrive dine associationer til emnet ned, mens du tegner streger imellem de associationer, som du kan se en sammenhæng mellem.
 

2. Non-stop writing:

Øvelsen her har til hensigt at få dine ubevidste tanker frem. Når du bliver tvunget til at skulle skrive uden at tage dig tid til at stoppe op og tænke over det, kan du være heldig at finde frem til ideer, du slet ikke havde overvejet. Fremgangsmåden er ganske simpel. Du skal blot bestemme dig for et tilfældigt emne, sætte dig ved computeren og derefter skrive uden at gøre stop i fx fem minutter. Hvis du går i stå eller ikke kan komme på mere at skrive, inden de fem minutter er gået, skal du skrive fyldord og lignende, indtil der kommer flow i skrivningen igen.
 

3. Idepulje:

En smart måde at få inspiration på er gennem gruppearbejde. Der er der rig mulighed for at trække på hinandens styrker og få input fra nogen, der måske har et andet syn på et givent emne, eller som studerer et andet fag. I kan være en gruppe på fire personer, og I sætter jer i en cirkel med ryggen til hinanden. I får alle et stykke papir, som I skriver en idé ned på. Derefter giver I papiret videre til sidemanden, og opgaven er nu at skrive alt det ned om idéen, I kan komme i tanke om. Det behøver ikke kun at være nye vinkler, det kan også være forslag til litteratur, gode råd eller faglige spørgsmål. På den måde kan I bygge videre på hinandens idéer eller undersøge de idéer, I selv har.
 
Inspirationssteder:

• En god idé kan være at kigge på tidligere studerendes bacheloropgaver og specialer på din uddannelse, de kan oftest findes på biblioteket. Er der nogle emner, der springer dig i øjnene? Så prøv at videreudvikle på idéen eller at finde en ny vinkel. Læs evt. opgaven og se, om du er enig med den.
• Gæsteforelæsninger på dit uddannelsessted.
• Dit studiejob eller fritidshobby. Især hvis der er noget i den forbindelse, der undrer dig.
• Aktuelle begivenheder eller tendenser i verden. Undersøg, om der er noget, der optager samfundet, som du kan bruge i henhold til noget, du har lært på dit studie. Det gør din opgave relevant og aktuel, samtidig med at du demonstrerer, at du kan overføre din viden på den virkelige verden.

 
Nogle gange har man gjort sig nogle tanker om et emne, men man er ikke sikker på, om det fungerer. Hvis det er tilfældet, så er der nogle simple spørgsmål, du kan stille dig selv og forholde dig til.
Tjekspørgsmål til emne:

• Er der et fagligt problem eller dilemma, du kan undersøge.
• Findes der et område af dit emne, der ikke er udforsket særlig meget? Så kan det være et godt sted at starte.
• Er der nok empiri/litteratur til dit emne, så du har noget materiale at analysere på? Nogle gange må man opgive et emne, fordi det er så underudforsket, at der simpelthen ikke er materiale nok. Mangel på materiale kan være en lige så stor hæmsko som et overudforsket område.
• Kan din undersøgelse være til gavn for nogen uden for eller inden for dit fag?