Først og fremmest? Hvorfor er det overhovedet vigtigt med et referencesystem?
Al viden bygger på allerede eksisterende viden, og det samme gør sig gældende, når man skriver en større skriftlig opgave.
En stor del af processen, når man skriver en opgave, er kildesøgning og vidensindsamling, for det er på baggrund af denne viden, at dine tanker og konklusioner bliver til.
Derfor er kildehåndteringen også en utrolig vigtig del af en skriftlig opgave!
Det er afgørende, at du underbygger de konklusioner, du selv finder frem til, med allerede eksisterende viden, og du validerer denne viden ved at henvise til det sted og den person, som du har denne viden fra.
Og måden, du organiserer denne kildehåndtering, er ved hjælp af et referencesystem, som for eksempel Harvard Standard.
Hvad er Harvard Standard?
Faktisk skal vi først specificere: Egentlig er Harvard ikke så meget en specifik standard. Det er nærmere en metode til at organisere referencerne i sin opgave: The Harvard Referencing System. Der er flere reference-standarder, som er baseret på Harvard-referencesystemet.
Systemet kan også kaldes author/date-systemet.
Vi kender også author/date-systemet fra systemer som Chicago Style og APA 7, som er de mest brugte referencesystemer på de danske uddannelsesinstitutioner.
Author/date-systemet, eller Harvard-systemet organiserer har to hovedelementer:
- Referencer i selve teksten
- Referencerne samlet i en litteraturliste bagerst i opgaven
Referencer i selve teksten
Systemet hedder et author/date-system, fordi referencerne inde i teksten skal indeholde forfatteren af kildens navn(e) og årstallet for kildens publicering.
Disse to informationer skal placeres i parentes i teksten umiddelbart efter det, citatet eller informationen, som kilden refererer til.
Man kan referere til en kilde i en tekst på flere måder.
Her er tre forskellige måder, hvorpå man kan referere til en kilde med Harvard-systemet (eksempler lånt fra library.au.dk)
- "According to Porter (1982) there are several ways to describe this ..."
- "There are several ways to describe this ... (Porter 1982).
- "Several authors have developed models, which describe this phenomenon (Jensen 1983; Olson and Møller 1982; Reynolds 1976).
Kilderne samlet i en litteraturliste
Når man laver kildehåndtering med Harvard-systemet, skal man huske at samle alle kilderne i en samlet litteraturliste i bunden af opgaven. Det vigtigste at være opmærksom på, er:
- At alle kilderne skal være organiseret med navn(e) og årstal og være i alfabetisk rækkefølge
- At den skal inkludere al den information, du har brugt til at skrive din opgave.
I Harvard-standarden er der ikke én bestemt måde, du skal opbygge de enkelte kilder i din litteraturliste på.
Det er bare meget vigtigt, at du er konsistent med, hvordan du opbygger den.
Typisk skal man sørge for at have følgende information med i sin litteraturliste:
- Navn(e) og efternavn(e) på forfatterne
- Årstal
- Titel (på både afsnit og bog, hvis det er et afsnit i en bog, der refereres til)
- By
- Forlag
Det kan være svært at holde styr på de mange konventioner for kildehenvisning og vurdere, om man har refereret tilpas, for lidt, eller måske for meget?
Hvis du står med en stor opgave og har brug for hjælp, så tilbyder vi hos Studiekorrektur.dk udover korrekturlæsning af din opgave også det, vi kalder for Opgavesparring.
Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at tage kontakt til Martin på 7199 8084 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og indhent et tilbud på din opgave til korrektur eller sparring.
