Hvad er navneord?
Navneord er betegnelsen for ting, som kan være personer, dyr, objektiver, hændelser/situationer eller abstrakter.
Når vi har med ubestemte navneord at gøre (bil, hus, kat, fest), kan man altid sætte en eller et foran.
I Danmark er vi lidt heldige med vores navneord, for her består ordklassen af to grupper: intetkøn og fælleskøn.
I Tyskland, eksempelvis, jonglerer de med både hunkøn, hankøn og intetkøn, så der er lidt mere at operere med, end der er i Danmark.
Nogle typer navneord kalder vi for egennavne, fordi de er ord eller navne for noget unikt, og det betyder, at vi skriver dem med stort.
Det gælder eksempelvis for personnavne som Lars, Lone eller Laura, men det gælder også for eksempelvis stednavne som lande- og bynavne: Vordingborg, Tønder, Skagen, Luxembourg, Ecuador og Danmark.
Hvis du får fat på en gammel avis eller bog (fra før år 1949), vil du støde på, at navneord blev skrevet med stort begyndelsesbogstav engang.
Det gør man faktisk stadig i Tyskland, og det har lidt med Tyskland at gøre, at man stoppede med det i Danmark.
Som følge af afslutningen på Anden Verdenskrig ønskede man i Danmark at frigøre sig så meget som muligt fra det, der kunne forveksles med tyske traditioner, og derfor besluttede man sig i 1948 for at stoppe med at skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav i Danmark.
Derfor er det i Danmark kun egennavne og det første ord i en ny sætning, som skrives med stort begyndelsesbogstav.
Ugedage som eksempelvis ’tirsdag’ skrives ikke med stort, og det gør måneder som eksempelvis ’oktober’ heller ikke.
Det er valgfrit, om ’månen’ eller ’solen’ skrives med stort, mens planeternes navne er egennavne – derfor skrives fx Jupiter, Mars og Venus med stort.
Hvad sætter vi foran navneordet?
Navneord, som vi sætter ’et’ foran, er intetkøn: et hus, et forhold, et sammentræf eller et bord.
Navneord, som vi sætter ’en’ foran, er fælleskøn: en hund, en bil, en båd, en fest eller en kvinde.
I alle eksemplerne er navneordene ubestemte.
Hvis der indgår et adjektiv/tillægsord i sætningen, som knytter sig til navneordet, sættes artiklen foran tillægsordet: en stor bil, en god fest, et hyggeligt sammentræf eller en hurtig kat. Du kan læse mere om tillægsord.
Vi kan også se, om navneordet er fælleskøn eller intetkøn ved at se på endelserne, når navneordene er bestemte: huset, forholdet, sammentræffet eller bordet.
Som du kan se, sætter vi ’et’ både foran og bagved de navneord, som tilhører intetkøn, og det samme gør sig gældende med ’en’ for dem, der tilhører fælleskøn: hunden, bilen, båden, festen eller kvinden.
Forholdsord som ’ved’, ’over’ og ’på’ markerer, hvor noget befinder sig i forhold til navneordet: ved fjernsynet, over pejsen eller på bordet.
Pronominer som ’min’, ’deres’ og ’hendes’ sættes ofte foran navneordet for at markere et tilhørsforhold: min dessert, deres hund og hendes bil.
Vi kan også markere tilhørsforhold i forbindelse med navneord ved at bruge ejefald.
Her tilføjes et -s på navneordet, hvilket markerer, at navneordet er ejeren: Lauras kjole eller Danmarks strande.
Vi sætter dog ikke -s på, hvis navneordet i sig selv slutter med et -s.
I dette tilfælde nøjes vi med en apostrof for at markere ejefaldet: Lis’ hund, SAS’ piloter, Bahamas’ strande, Honduras’ hovedstad, Los Angeles’ højeste bygning eller Belarus’ præsident.
Hvordan bøjes navneord?
Som du måske har bidt mærke i, handler bøjningen af danske navneord primært om tal og bestemthed.
Både ental og flertal eksisterer i ubestemt og bestemt form.
Ental ubestemt form angives uden endelse og eventuelt med artiklen en eller et: en bil eller et hus.
Bestemt form i ental angives ved at flytte den gældende artikel bag navneordet eller ved at bruge pronominerne ’den’ eller ’det’ foran: bilen og huset eller den bil og det hus.
Sidstnævnte måde at bestemtgøre navneordet på bruges ofte med tillægsord: den hurtige kat.
Flertal ubestemt form findes i tre former – uden endelse (fjorten navneord), med -e (mange huse) eller med -er (tre kjoler).
Flertal bestemt form er ens for alle navneord uanset endelse i ubestemt form – der tilføjes -ne: kjolerne, husene, navneordene.
Hvad er sammensatte navneord?
Vi har i Danmark også sammensatte navneord, som er to eller flere led, der er sat sammen, hvor det sidste led altid er et substantiv, og det udtales med ét stærkt tryk.
Hvis en sammensætning udtales med ét stærkt tryk og består af to eller flere led, som er almindelige navneord, skrives sammensætningen altid i ét ord – også selvom det sammensatte ord kan blive meget langt: parkeringsbilletautomat, telefonsalgsteknik eller havestolshynde.
Det kan også være kortere, sammensatte navneord, eksempelvis sofabord eller løbebånd.
Læg mærke til, at sofabord er sammensat af ’sofa’ og ’bord’, der hver fungerer som individuelle navneord, mens løbebånd er sammensat af ’løbe’ og ’bånd’, altså et verbum og et substantiv.
Det er altså et eksempel på, at et sammensat navneord består af flere led, hvoraf det sidste altid er et substantiv.
Hvordan sikrer du dig så, at du staver de sammensatte navneord korrekt?
Hos Studiekorrektur.dk ser vi i de studerendes opgaver ofte eksempler på, at dette kan være en svær øvelse, hvor den studerende eksempelvis har skrevet ’telefon bog’ eller ’parkeringsbillet automat’.
Eller hvad med Danmarks længste ord: Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode!
Vi retter naturligvis den slags fejl, så du med ro i sjælen kan aflevere din opgave med visheden om, at der hverken er komma- eller stavefejl.
Vi kan imidlertid roligt give dig en god, lille huskeregel, som du kan bruge til at finde ud af, om ordet staves i én eller flere dele: Du kan nemlig høre det, når du siger ordene højt, for er der tryk på den første del af ordet i udtalen, skal ordet skrives i ét: chokoladebolle, slikkepind og hundekiks er eksempler herpå.
Til sidst må vi hellere understrege, at der også findes sammensatte ord, som ikke er sammensatte navneord. Det kunne eksempelvis være ’fedtspille’ eller ’powershoppe’, som er sammensatte ord, der i sammensætningen fungerer som verber.
Om Studiekorrektur
