Skal du til at skrive SRP også kaldet for studieretningsprojekt?

Læs med her og få gode råd til, hvordan du klarer dig igennem SRP’en og får en god proces og et godt resultat!

I 1.g skrev du DHO, i 2.g skrev du SRO, og nu er du kommet til SRP: Den største skriftlige opgave på gymnasiet. DHO og SRO danner fundamentet for den opgave, du skal til at skrive nu. De har så at sige været ’generalprøver’ på den endelige prøve, Studieretningsprojektet.
 
Det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med at skrive så stor en opgave som SRP’en, men med nogle gode råd og en god start, skal du helt sikkert nok komme godt igennem!

Først – hvad skal en SRP indeholde?

En SRP består af en skriftlig opgave og et mundtligt forsvar, hvor der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige præstation.

SRP’en skrives i to fag (der kan undtagelsesvist skrives i ét fag, hvis din vejleder tillader det), hvoraf mindst et af fagene er et A-fag, og mindst et af fagene er et studieretningsfag.

Forud for skriveugen, har du nogle vejledningsmøder med dine vejledere, hvor I sammen finder ud af, hvad din opgave skal handle om.
 
Du skal selv komme med forslag til det emne, du gerne vil skrive om, men det er dine vejledere, som laver den endelige problemformulering, du skal besvare i din opgave. Det kan være en rigtig god idé at vælge et emne, som man synes er spændende og har en personlig interesse for. Det er altid sjovere og nemmere at skrive en god opgave om noget, man selv interesserer sig for!
 
Når du har fået udleveret problemformuleringen til dit studieretningsprojekt, skal du i gang med at skrive. Opgaven skal være 15-20 sider (én side er 2400 tegn inkl. mellemrum). Det er vigtigt, at opgaven indeholder følgende dele:

1. Resume (på dansk, 10-20 linjer)
2. Indholdsfortegnelse
3. Indledning
4. Redegørelse
5. Analyse af dit data/materiale/primær litteratur
6. Diskussion/perspektivering
7. Konklusion
8. Litteraturliste

 
I indledningen skal du beskrive dit emne, og din problemformulering skal fremgå af indledningen. En god tommelfingerregel er, at man skal kunne læse indledningen og konklusionen uden at læse resten af opgaven, og så skal man forstå, hvilken problemstilling, du undersøger i opgaven, hvordan du besvarer den, og hvilke resultater du er kommet frem til. Den del, der fylder mest i opgaven, er analysen.
 

Om Studiekorrektur

Det mundtlige forsvar af en SRP-opgave

Det mundtlige forsvar af din SRP tæller som en eksamen.

Når du skal op og forsvare opgaven, har du først selv 10 minutter til at præsentere dit projekt. Derefter skal du indgå i en faglig samtale med din lærer og censor om projektet.

Eksamen tager ca. 30 minutter.
 
I den del af eksamen, hvor du selv skal præsentere dit projekt, skal du præsentere den centrale problemstilling i projektet, og hvordan du har besvaret den, samt dine vigtigste konklusioner.

I samtalen med lærer og censor kommer samtalen til at handle mere om metode, altså de fremgangsmåder, du har brugt i eksamen, og hvordan de passer til de fag, du har skrevet i. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle metodiske overvejelser, når du skal skrive din SRP.

Altså, hvilke metoder passer til fagene, og hvilke fordele og ulemper har metoderne, du har valgt at bruge?

Disse metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser skal du præsentere i den frie samtale mellem dig og lærer/censor.

Det er en god idé at bringe forskellige perspektiver på metoderne i spil.

Hvad kan metoderne bidrage til, og hvad kan de ikke bidrage til?

Hvad er deres fordele og ulemper?
 
 


 

Gode råd til at skrive en SRP/et studieretningsprojekt

Når du skal skrive SRP, kan det være en rigtig god idé at lægge en god plan for din skriveproces. Hvornår vil du gå i gang, og hvilket tidsrum på dagen vil du skrive i?

På den måde sikrer du også, at du får holdt pauser og holdt fri – det er vigtigt!
 
Et andet godt råd kan være at gøre dig det helt klart fra starten, hvordan du vil sikre sig den røde tråd i din opgave.

Det kan man gøre ved at skrive sin problemformulering ned, og derefter skrive ned helt kort, hvad der skal stå i de forskellige afsnit, og hvilken rækkefølge, de skal komme i.

Alle afsnit i din opgave skal nemlig gerne indeholde små delkonklusioner, og hvis du skriver dem ned helt kort og præcist, kan du sikre dig, at alle dine afsnit hænger sammen og er relevante for din samlede opgave.
 
Til sidst er det vigtigt, at du sikrer dig, at du får læst korrektur på din opgave.

Selvom indholdet selvfølgelig er det, du bliver vurderet på, så skal man ikke undervurdere, hvor vigtigt det er for det samlede indtryk, at din opgave er skrevet i et godt og korrekt sprog, og at der ikke er stavefejl og sætninger, som er kludrede og svære at forstå.
 
Hvis dine sætninger er svære at forstå, kan det sløre for den gode hensigt, du helt sikkert har med indholdet i hver en sætning.

Desuden kan det være rigtig godt at få friske øjne på sin opgave, når man har siddet og arbejdet med den længe.

Hvis du ikke kender nogen, som kan hjælpe dig, så kan du altid tage kontakt til os her hos Studiekorrektur.dk.

Vi vil hellere end gerne hjælpe dig med at få læst korrektur på din opgave!
 
Held og lykke med din SRP!

Giv dig selv en god skriveproces

Du kan hjælpe dig selv til en god skriveproces med få simple tips og tricks.

Og det er bare sjovere at skrive en opgave, hvis man har overskud og kan hygge sig med det imens.
 
Derfor kommer der her til sidst nogle gode råd til din opgaveskrivning:

• Vælg et emne, som interesserer dig. Det gør det hele meget sjovere. Og man kan faktisk skrive om næsten alt!
• Brug god tid inden din skriveuge på at læse tekster om dit emne. Skriv noter og sæt post-it-sedler i dine bøger, så du har konkrete steder at slå op på, når du skal til at skrive.
• Lav en god dagsrytme – og kom i gang fra dag ét. Det er aldrig sjovt at skrive, hvis man bliver for presset.
• Hold gode pauser. Din hjerne har brug for et break for at kunne arbejde mest effektivt.
• Snak med din vejleder og dine medstuderende, hvis du går i stå eller er i tvivl om noget. Der er altid hjælp at hente.