Besked

Denied access.

✅ Hjælp til specialeskrivning

”Hvad er specialeskrivning?”

”Hvordan skriver man speciale?”

”Hvordan gør man specialeskrivningen nemmest for en selv?”

”Kan man få hjælp til specialeskrivningen?”



Spørgsmålene kan være mange, når du skal i gang med at skrive speciale... For det er en stor mundfuld, selv for den skriveglade, selvstændige og grundige studerende.

Det er studiets allerstørste opgave.

Mesterværket, som skal bære din afsluttende karakter hjem.
Det er NU, det gælder.

Inden du overhovedet er gået i gang med specialeskrivningen, mærker du forventningspresset til dig selv og dit speciale, og med sved på panden er du måske i gang med at google ovenstående spørgsmål?

Godt at du gjorde det! For nu skal vi nok svare på dem alle og hjælpe dig videre med dit speciale – vi har nemlig læst en god bunke specialer gennem tiden.

Her hos Studiekorrektur er vi netop specialister i at hjælpe studerende med opgavesparring og korrekturlæsning på specialer.



Hjælp til specialeskrivning - Hvad er specialeskrivning?

På dit sidste semester af din videregående uddannelse skal du skrive speciale.

Det er en længere eksamensopgave, som du derfor har flere måneder til at lave.

Nogle skriver alene, mens andre skriver sammen. Uanset hvad, så er specialeprocessen en tid, hvor du agerer ’projektleder’ på dit helt eget projekt – med alle de ansvarsopgaver, der medfølger.

Det er ret sejt!
Men også en stor udfordring, som du kan få hjælp til.

For du skal både opfinde, researche, skrive, redigere og korrekturlæse.

Specialeskrivning betegner hele den proces, du er i gang med, eller skal til at i gang med.

Selvom det hedder specialeskrivning, så er der mange flere procedurer i specialeskrivningsprocessen end blot det at skrive.

Se de her 7 punkter til, hvordan man skriver speciale.



Hvordan skriver man speciale?

Specialeskrivningsprocessen kan opdeles i 7 dele:
  • Først skal du vælge et relevant emne og nogle undersøgelsesspørgsmål, der kan fylde den mængde sider, du skal skrive.

  • Dernæst skal du lave research på emnet og finde relevant litteratur omkring det – hvad har andre skrevet om emnet før? Er der noget viden, du kan bygge videre på?

  • Din litteratur skal læses, og du skal vurdere, hvilke teorier og empiri du vil inddrage i specialet.

  • Nu skal du begynde at skrive ud fra de teorier og den empiri, du har – du vil nok opleve at komme til at veksle frem og tilbage mellem at researche, læse og skrive.

  • Når du har skrevet alle kapitler færdige, skal dit første udkast af dit speciale redigeres og omskrives – af dig! Du skal se på, om du svarer på din problemformulering og dine undersøgelsesspørgsmål. Hvad skal slettes, og hvad skal uddybes?

  • Når du er sikker på, at indholdet er, som det skal være, skal du i gang med 2. runde af redigeringen. Her kigger du efter sætninger og tekststykker, som skal renskrives for at fremhæve pointer og argumenter endnu tydeligere. Her kan du også kigge dine referencer efter i sømmene.

  • Nu skal du igennem opgaven én gang til for at læse korrektur; det vil sige, du skal rette stavefejl, sproglige fejl og kommasætningen.




Det er forenklet version af en specialeskrivningsproces – som du sikkert allerede kender lidt til. De 7 punkter er en god rettesnor, men det vigtigste af alt er, at du skaber den proces, der er mest effektiv for dig.

Måske arbejder du i stedet med et enkelt kapitel ad gangen? Eller måske begynder du allerede at skrive refleksioner og for-analyser ned den allerførste dag?

Du skal gøre processen så nem og overskuelig for dig selv som overhovedet muligt! Men hvordan gør man egentlig det??

Her er nogle gode tips og tricks til en lettere specialeskrivning.



10 gode råd til at gøre specialeskrivningen nemmere for dig selv

1) Lav en så præcis problemformulering som muligt
Ja, du har hørt det så mange gange, at det nærmest er en kliché, men problemformuleringen er vigtig at få på plads så hurtigt som muligt.

Den er dit holdepunkt gennem alle processerne i specialeskrivningen – det er den, der hjælper dig med at holde den røde tråd.

Når du har en præcis og uddybet problemformulering, så bliver det meget lettere at lede efter relevant litteratur, fordi du ved, hvad du skal lede efter.

Det bliver også meget lettere at danne dig et overblik over de forskellige kapitler, du skal skrive, at vinkle analysen og at udvælge de relevante perspektiver, du vil diskutere.

2) Lav en overordnet plan over dit speciale

For at danne dig overblik over hele processen, så start med at udskrive en kalenderskabelon over de måneder, du skal skrive speciale. Nu skal du arbejde dig baglæns! Fx sådan her:
  • Start med at notere din afleveringsdato
  • Noter den dag, du gerne vil være helt færdig med korrekturlæsning
  • Den dag du så skal sende dit speciale til korrektur, og derfor være færdig med al redigering
  • Den dag du starter på redigering
  • Den dag du gerne vil være færdig med kap. 3, 2, 1 osv.
Sådan gør du det klart for dig selv, hvor lang tid du egentlig har til de forskellige processer – og det er ofte mindre tid, end man tror!

3) Lav en arbejdsplan fra uge til uge
Du skal anskue dit speciale som dit nye fuldtidsarbejde (eller næsten da).

Derfor kan det være en god ide at lave en ugeplan, hvor du bestemmer dig for dine daglige arbejdstimer og arbejdsopgaver.

Den skal struktureres efter, hvornår du arbejder bedst. Er det fra 8-14? Eller fra 16-22?

Lige nu er det jo megafedt, at du selv kan bestemme, om du vil sove længe, dele arbejdsdagen op over flere runder á 2 timer, eller have tid til at tage til træning midt på dagen.

Skriv det ind i planen, så du har overblik over din arbejdsuge!

4) Husk at tage pauser

Når man selv skal strukturere sin arbejdstid, kan det både blive svært at få arbejdet – men også at holde pauser.

Ligesom på alle andre arbejdspladser og på dit studie skal du indlægge pauser, hvor du clearer hovedet og går en lille tur, spiller et spil, ringer til en ven, tjekker Instagram, drikker en kop kaffe, eller hvad du nu gør.

Det er pauserne, der giver energien til at fortsætte arbejdet. De skal også planlægges efter, hvordan du arbejder bedst.

Har du det bedst med små pauser hver time? Eller kan du koncentrere dig i 3 timer og har brug for en længere pause derefter?

5) Adskil skrivefasen og redigeringsfasen

Når du er i skrivefasen, skal du kun tænke på at skrive så meget, du overhovedet kan.

Lige nu handler det ikke om at skrive grammatisk korrekt – det skal du nok komme efter i din redigeringsfase.

Skriv, når du skriver, og rediger, når du redigerer. Ellers risikerer du at bruge tid på at omskrive tekststykker, som du måske ender med at sortere helt fra.

På samme måde giver det heller ikke mening at rette kommafejl i noget tekst, du ender med at omskrive. Work smarter, not harder!

6) Hold fri i weekenderne

Du kan bestemme dig for at holde helt fri fra specialeskrivningen i weekenderne og gøre plads til dit sociale liv og dine hobbyer.

Det er fornuftigt at træde væk fra sit speciale i en dag eller to og tænke på noget andet, for når du lægger arbejdet fra dig, vil du være mere mentalt udhvilet og have et klarere perspektiv, når du kommer tilbage til arbejdet. Kommer du alligevel til at tænke på noget, der lige skulle rettes, eller får nye ideer, så skriv dem ned på et stykke papir og vend tilbage til det om mandagen.

7) Minimer overspringshandlinger

Er det svært at ignorere vennerne på Snapchat, når telefonen sender dig notifikationer?

Eller er du typen, der bilder dig selv ind, at støvsugning og opvask er helt valide overspringshandlinger?

Det er helt normalt, men prøv at undgå dem. Sluk telefonen, indtil du holder pause, og lad støvsugeren stå.

Har du brug for en pause, så tillad dig selv at holde 15 minutters pause, hvorefter du sætter dig og arbejder koncentreret igen.

Der er nemlig ingen grund til at få dårlig samvittighed over at have brug for en pause – men prøv at strukturere dem.

8) Snak med andre om dit speciale

Jo mere du øver dig i at formulere det, du arbejder med, jo klarere vil det også blive for dig selv.

Derfor er det en god øvelse at snakke med andre om dit speciale.

Prøv fx at forklare dine forældre, hvad dit speciale handler om.

Samtidig kan det være rigtig rart at snakke med dine studiekammerater om dit speciale – for de er i samme båd som dig. I kan lufte jeres frustrationer, få svar på tvivlsspørgsmål og hjælpe hinanden med at huske de relevante teorier og termer, som I gennemgik i fagene.

Måske har de andre endda gode ideer til nye perspektiver, du kan inddrage?

9) Fejr dine delmål

Let’s be honest. Specialet er en laaaang proces, og det er simpelthen for umotiverende at gå og vente på den kolde øl, der er 4,5 eller 6 måneder ude i fremtiden.

Når du når dine delmål i din plan, så sørg for at fejre dem.

Det er megaflot, at du nu har skrevet dit første kapitel færdigt, eller at du nu har været igennem 1. redigering.

Klap dig selv på skulderen og hold en velfortjent pause!

10) Få hjælp til korrekturlæsning - Få hjælp til specialeskrivning

Mange studievejledere anbefaler, at man får læst korrektur på sit speciale i stedet for at gøre det selv.

Det er der mindst én rigtig god grund til: Du har efter så mange måneders intensivt arbejde med specialeskrivningen stirret dig blind på de små fejl. Uanset hvor ferm man er i de danske eller engelske kommaregler, så er det umuligt at fange alle fejl i ens egen tekst.

Desuden kan den her sidste fase i specialeskrivningsprocessen være ret uoverskuelig at gå i gang med.

Fasen er dog SÅ vigtig, fordi det er her, du får teksten til at skinne. Det er her, stavefejl, kommafejl, manglende ord og referencer, sproglige tvetydigheder mm. skal opdages og sorteres fra, så din lærer og censor får en god læseoplevelse, der ikke forstyrres af dumme småfejl.

Den akademiske sproglighed og kommasætning tæller med i din karakter – og det ville da være for surt, hvis din karakter skulle trækkes ned på grund af det.



Hjælp til specialeskrivning

Studiekorrektur hjælper dig igennem specialeskrivningen

Det leder os til det sidste spørgsmål: Ja, du kan få hjælp til specialeskrivning. Lige her på siden!

Her hos studiekorrektur er vi specialister i at rette specialer. Du er sådan set den eneste grund til, at vi eksisterer – vi er nemlig sat i verden kun for at hjælpe studerende med at læse korrektur og give sparring på deres opgaver.

Vi har hjulpet studerende med deres specialer siden 2014 og vil selvfølgelig også gerne hjælpe dig nu - uanset om dit speciale er 20 sider eller 80 sider, og uanset om det er på dansk eller på engelsk.

Da alle vores kunder er studerende, har vi skruet prisen helt ned for hjælp til specialeskrivning, så alle kan være med. Se selv her.

Ring eller skriv gerne til Martin:

  • Tlf.: 7199 8084
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Vi tilbyder såvel engelsk som dansk korrekturlæsning og Opgavesparring



Korrekturlæsning og opgavesparring med høj kvalitet til lav pris

Vi tilbyder to forskellige typer korrekturlæsning, standardkorrektur og premiumkorrektur, og derudover personlig opgavesparring.

Standardkorrektur
indeholder optimering til fejlfri stavning, regelret kommatering, grammatisk tjek og konsekvens i skrivestil.
Standardkorrektur koster 29,95,- pr. normalside.

Premiumkorrektur
indeholder også optimering til fejlfri stavning, regelret kommatering, grammatisk tjek og konsekvens i skrivestil, men derudover optimering af kringlede sætninger, ændringer af misvisende ord, kommentarer til mere hensigtsmæssigt sprogbrug og personlig feedback.
Premiumkorrektur er den type, de fleste vælger, da man får noget mere for pengene her.
Premiumkorrektur koster nemlig kun 34,95,- pr. normalside.

Opgavesparring
er et supergodt tillæg til korrekturlæsningen, fordi vi dykker endnu dybere ned i din opgave.
Opgavesparring indeholder optimering/justering af din problemformulering, vurdering og forbedring af opgavens struktur i henhold til reglerne for en akademisk opgave, optimering af den røde tråd i opgaven, forbedring af indledning samt konklusion, referencetjek og så påpeges specialets styrker og svagheder.




Leveringstider

Vi har den hurtigste levering på markedet. Så simpelt er det.
Vi kan gennemrette dit speciale på 1-3 hverdage afhængigt af antallet af normalsider.


Kontakt os nu

Kontakt os med det samme for at få et uforpligtende tilbud på korrekturlæsning og opgavesparring hos Studiekorrektur. Du kan få direkte forbindelse til vores kundeansvarlige, Martin, ved at: 
  • Ringe på 71998084 
  • Skrive på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Vi glæder os til at samarbejde med dig, så du kan afslutte dit speciale på allerbedste vis!








STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.