Hvad er et speciale? - Hvordan skriver man et speciale ?

Et speciale markerer afslutningen på en lang videregående uddannelse.

På kandidatuddannelser på universitetet kaldes specialer også for kandidatspecialer.
 
I uddannelsesbekendtgørelsen er specialet defineret på følgende måde:

”Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne”.
 
Et speciale skal skrives og behandles som en videnskabelig afhandling.
 
Det vil sige, at det skal udformes efter den videnskabelige tradition, du arbejder indenfor.

Specialet skal med andre ord leve op til uddannelsens videnskabelige standarder.

Specialet er en form for demonstration af den videnskabelighed, du har tilegnet dig i løbet af din uddannelse.

På de fleste uddannelser medfølger der også et mundtligt specialeforsvar som afslutningen på specialeprocessen og på uddannelsen.
 
Specialet adskiller sig fra de andre skriftlige fremstillinger (eksempelvis bacheloropgaven) ved, at omfanget er større, og at der er afsat længere tid.

Akademisk hjælp
 

Specialets opbygning

Der findes flere modeller, som kan være gode at tage udgangspunkt i, når man skal forme fundamentet for ens speciale.

I bogen ”Den Gode Opgave” har Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen udformet en model, de kalder pentagonen.

Pentagonen består af fem elementer, som kan udgøre et godt fundament for specialet.

Disse fem elementer kan være gode at fastlægge, inden selve skriveprocessen påbegyndes.
 
De fem elementer er:

1. Fokus/problemformulering
2. Det faglige formål
3. Stof/empiri/data
4. Teori, metoder og begreber
5. Fremgangsmåde

Om Studiekorrektur
 

Fokus og formål – problemformulering i specialet

En videnskabelig afhandling skal altid indeholde et fokus og et formål.

Hvis ikke opgaven har et fokus og et formål, bliver den formålsløs og diffus.

Formålet kan være din egen drivkraft og motivation for at dykke ned i problemformuleringen; hvorfor er denne videnskabelige undersøgelse overhovedet vigtig.

Det er vigtigt som specialeskrivende, at man har en motivation for at udføre sin undersøgelse.

Empiri i specialet

Når fokusset er fastlagt, skal der udvælges og indsamles empiri, som kan analyseres og danne grundlag for det resultat, specialet gerne skulle ende ud i.

Afhængig af, hvilken forskningstradition, du arbejder indenfor, kan empirien variere fra kvalitative og kvantitative observationer af fænomener, forsøgsresultater, allerede eksisterende stof etc.

Når empirien er fastlagt, skal det også bestemmes, hvordan du vil behandle empirien videnskabeligt.

Her kommer redskaberne/metoderne i spil. Empirien skal analyseres og behandles ved hjælp af forskellige teorier og metodiske tilgange.

Dette er den egentlige videnskabelige behandling af dit emne.

Skriveproces og speciale

Inden skriveprocessen påbegyndes, er det altid en god ide af have gjort sig det klar, hvad fremgangsmåden skal være.

Fremgangsmåden indeholder altså både indsamlingen af empirien og behandlingen af denne.

Fremgangsmåden skal også være beskrevet i selve dit speciale.

Her skal der også fremgå overvejelser om validitet og reliabilitet, for at undersøgelsen kan udføres på et sagligt og videnskabeligt grundlag.
 
 

Specialeskrivningen

Ofte er der afsat et helt semester til specialeskrivningen.

Det gør processen lang og giver mulighed for fordybelse i stoffet.

Omfanget af specialet varierer fra uddannelse til uddannelse, og derfor skal man altid orientere sig i sin specifikke studieordning for at finde ud af, hvor langt specialet skal være, om der er mundtligt forsvar, og hvor lang tid der er afsat til fremstillingen.

Der er altid vejledning til de specialeskrivende, og det er en vigtig sparring at benytte sig af!

Man får mulighed for at læne sig op ad sine undervisere, som alle er forskere og velbevandrede indenfor den videnskabelige tradition.





 

Akademisk skriftlighed og sproget i dit speciale

Når man skal til at skrive sit speciale, er det ikke første gang, man skal udforme en stykke skriftligt akademisk arbejde.

Specialet er ingen undtagelse for de akademiske konventioner.
 
Du kan læse meget mere om akademisk skriftlighed her på siden om AKADEMISK HJÆLP.
 
Ligeledes er det også vigtigt at skrive i et nuanceret og fejlfrit sprog, når man udformer sit speciale.

Sproget er det første, eksaminator og censor møder, når de lægger øjnene på dit speciale, og hvis specialet er fyldt med fejl og knudrede sætninger, kan det sløre deres forståelse for og bedømmelse af det faglige indhold i opgaven.

Desuden kan de komme til at bruge for meget tid på at skulle afkode stavefejl og sætninger, som har meningsforstyrrende fejl.

Derfor kan det være rigtig godt at få nogle andre øjne til at læse specialet igennem, inden det afleveres.