Hvad er en sætning?

Hvad er en sætning egentlig for noget?

Helt lavpraktisk er en sætning naturligvis en række af ord, der er sat sammen, så de giver mening.

Det vil sige, at du godt kan skrive skiftevis hat og kat 22 gange i træk, men det bliver ikke en sætning, for det giver ingen mening.

En sætning skal kort sagt leve op til nogle grammatiske krav for at kunne blive kaldt en sætning.

Det absolut vigtigste af disse krav er, at en sætning altid skal indeholde et udsagnsled (verballed), som skal være bøjet i enten bydeform (imperativ), nutid (præsens) eller datid (præteritum).

Ud over denne vigtige regel er der en række andre regler, blandt andet omhandlende hvilke led en sætning kan indeholde, og hvilke slags sætninger der er tale om.

Disse grammatiske regler vil vi gennemgå herunder.

Det er vores mål på Studiekorrektur.dk at gøre det lettere for dig, når du skal skrive stil, opgave eller afhandling.

Eller når du simpelthen bare skal skrive en kort tekst og kommer i tvivl om, hvad de grammatiske regler nu lige var, når det kom til ordklasser, kommaregler og sætningsanalyse.

Vi hjælper dig hele vejen igennem den jungle, der sommetider er dansk grammatik.

Hvis du ikke har nogen til at læse korrektur på din tekst, og du gerne vil have den korrekturlæst efter endt skrivning, kan vi endda hjælpe med det.

Ydermere giver vi også gerne sproglig feedback på din tekst, så du ikke begår de samme sproglige fejl igen, næste gang du skal skrive en opgave.  
 
De tre ”slags” sætninger på dansk

På dansk opererer vi med tre forskellige slags sætninger.

Herunder er der en række underkategorier, men det vigtigste er at forstå forskellen på de tre hovedkategorier af sætninger: helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger.
 

Om Studiekorrektur

Helsætninger

En helsætning er, som navnet antyder, hele sætningen. Dét, der befinder sig imellem to punktummer. En helsætning skal indeholde mindst én hovedsætning, men indeholder oftest flere hovedsætninger eller ledsætninger sat sammen.

En helsætning er næsten altid adskilt fra en anden helsætning med et punktum, men kan også være adskilt med et andet tegn, fx et udråbstegn, et spørgsmålstegn eller et semikolon.

Hovedsætninger

En hovedsætning defineres som en sætning, der indeholder et finit verbum, altså et verbum bøjet i enten bydeform, nutid eller datid, og som kan stå alene. Den giver mening i sig selv.

Man kan, som nævnt tidligere, godt have flere hovedsætninger inden for samme helsætning.

I et sådant tilfælde siger man, at de to hovedsætninger er sideordnede.

Så er de adskilt af et bindeord som f.eks. ”eller” eller ”og” samt et komma.

Eksempler på hovedsætninger og sideordnede hovedsætninger:

• Hermione Granger er en heks.
• Ron Weasley er en troldmand.
• Hermione Granger er en heks, og Ron Weasley er en troldmand.
• Ron og Hermione har fået brev fra Hogwarts, og de tager Hogwartsekspressen i skole.

 

Ledsætninger

En ledsætning kaldes også sommetider for en bisætning.

Vi har dog valgt at bruge termen ”ledsætning,” da vi mener, at ordet ”bisætning” antyder, at denne slags sætninger skulle være mindre ”vigtige,” hvilket absolut ikke er tilfældet.

Det, der kendetegner en ledsætning, er først og fremmest, at den ikke kan stå alene.

Den skal være knyttet til en hovedsætning og dermed være en del af en helsætning.

Der kan være flere ledsætninger, der knytter sig til den samme hovedsætning, og en ledsætning kan både stå før en hovedsætning, efter en hovedsætning og inden i en hovedsætning.

Eksempler på en ledsætning, der står efter en hovedsætning:

• Harry Potter besøger Ron Weasley og hans familie i sommerferien, da han ikke vil bo hos familien Dursley.
• Harry Potter tager natbussen sent om aftenen, fordi han er stukket af fra familien Dursley.

Eksempler på en ledsætning, der står før en hovedsætning:

• Fordi Harry Potter er en troldmand, går han på Hogwarts.
• Da Hermione Granger læser rigtig mange bøger, kan hun ofte svare på spørgsmål.

Eksempler på en ledsætning, der står ”indeni” i en hovedsætning:

• Du får, hvis du er en heks eller en troldmand, et brev fra Hogwarts leveret med en ugle.
• Du elsker, såfremt du er ligesom alle os andre, ingefærøl.

Eksempler på flere ledsætninger, der knytter sig til én hovedsætning:

• Hermione Granger, som er en heks, er taget til Hogsmead, fordi hun skal købe sine skolebøger til det nye skoleår.
  
  

Kan du heller ikke se forskel på hovedsætninger og ledsætninger?
Kan du ikke se forskel på, hvad der er hovedsætning, og hvad der er ledsætning? Fortvivl ej. Det er der virkelig mange, der ikke kan.
 
Det er tit ganske små forskelligheder, der adskiller de to sætningstyper.
 
Derfor findes der også en ”prøve,” som du kan bruge, når du skal finde ud af, hvorvidt en sætning er en led- eller hovedsætning: ”Ikke-prøven.”
 
Med ikke-prøven benytter man sig af det faktum, at man ikke kan sætte ordet ”ikke” ind mellem sætningens udsagnsled og grundled i en hovedsætning.
 
Det lyder simpelthen mærkeligt.
Til gengæld kan man godt gøre det i en ledsætning.
 
Eksempel på en helsætning indeholdende to hovedsætninger:

• Harry Potter bor ved familien Weasley, og han skal rejse til Hogwarts med Ron efter sommerferien.
  
  

Hvis vi sætter ikke ind i de to hovedsætninger:

• Harry Potter bor ikke ved familien Weasley, og han skal ikke rejse til Hogwarts med Ron efter sommerferien.
  
  

I begge sætninger sættes ordet ikke ind efter sætningens grundled og udsagnsled.
 
Det betyder, at det i begge tilfælde er en hovedsætning, og at du kan sætte den enkelte hovedsætning alene, og den vil stadig give mening.

Eksempel på en helsætning indeholdende en hovedsætning efterfulgt af en ledsætning:

• Harry Potter bor ved familien Weasley, fordi han skal rejse til Hogwarts med Ron efter sommerferien.
  
  

Hvis vi sætter ikke ind i hovedsætningen og ledsætningen:

• Harry Potter bor ikke ved familien Weasley, fordi han ikke skal rejse til Hogwarts med Ron efter sommerferien.

 
I dette eksempel kan du se, at hvis du sætter et punktum i stedet for kommaet og fjerner ordet ”fordi,” så vil ledsætningen ikke give mening for sig selv: ”Han ikke skal rejse til Hogwarts med Ron efter sommerferien.” Ordstillingen er simpelthen forkert.
 
Reglen er altså, at i en hovedsætning sætter du ordet ”ikke” ind efter udsagnsled og grundled, i en ledsætning sætter du ordet ”ikke” ind imellem udsagnsled og grundled.
 
På den måde kan du nemt kende forskel.
 

 

 
Ytringer
Da en sætning, som nævnt tidligere, altid skal indeholde et finit verbum (et udsagnsord bøjet i bydeform, nutid eller datid) og næsten altid et grundled (dette kan være indbygget), findes der også sammensætninger af ord, der ”ligner” sætninger, men som, set ud fra et grammatisk perspektiv, ikke er en sætning. Disse kalder vi ”ytringer.”

Eksempler på ytringer:

• Meget mere for pengene.
• Tid til at yde og tid til at nyde.
• At rejse, at leve.
• Ferie midt i landet og tæt på vandet.

 
De to vigtigste sætningsled

De to absolut vigtigste sætningsled, som du skal kende til, er henholdsvis udsagnsleddet – også kaldet verballeddet – samt grundleddet, også kaldet subjektet.
 

Udsagnsleddet

Sætningens vigtigste led er udsagnsleddet.

Det er det led, som man sætter ”bolle” under, når man laver sætningsanalyse.

Faktisk kan en sætning indeholde så lidt som ét enkelt ord, nemlig et udsagnsord bøjet i bydeform. F.eks. kan en sætning være ”Kør!”

Årsagen til dette er, at man, når sætningens udsagnsled består af et udsagnsord bøjet i bydeform, siger, at grundleddet kan være indbygget.

Det behøver altså ikke at optræde fysisk i sætningen, og da et udsagnsled og et grundled er nok til at danne en sætning, så er en sætning skabt af ét finit verbum med et indbygget grundled altså en sætning – rent grammatisk.

Udsagnsleddet skal, som nævnt tidligere, bestå af et udsagnsord bøjet i bydeform, nutid eller datid.

En sætning med et udsagnsord bøjet i navneform er altså ikke en sætning, selvom det kan ligne det.

Det er en ytring.

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i nutid:

• Harry Potter og hans venner danner en hemmelig klub, der hedder ”Dumbledores hær.”
• Ron elsker chokoladefrøer.
• De gemmer sig under usynlighedskappen på vej ned til Hagrids hytte.

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i datid:

• Lord Voldemort slog Harry Potters forældre ihjel.
• Hermione Granger gik tit op på biblioteket.
• Harry Potter skulle forbi en drage i den magiske trekamp.

Eksempler på sætninger med et verballed bøjet i bydeform:

• Flyv!
• Prøv lige at hør ham tale.
• Vask din tallerken op efter dig.

 

Grundleddet

Grundleddet kaldes også sommetider for subjektet og er det sætningsled, som man sætter kryds under, når man laver sætningsanalyse.

Hvor et udsagnsled altid består af et udsagnsord, så kan et grundled bestå af forskellige ordklasser, enten et navneord, et stedord eller en hel ledsætning.

Herudover kan en sætning også godt have et ”indbygget” grundled.

Eksempler på sætninger hvor et navneord er grundled:

• Græskaret i Hagrids have voksede og voksede.
• Harry Potter er en troldmand.
• Slangen tilhørte Lord Voldemort

Eksempler på sætninger hvor et stedord fungerer som sætningens grundled:

• Alle på Hogwarts er hekse og troldmænd.
• De lærte at flyve på koste.
• Enhjørningen var det dyr, som de bedst kunne lide.

Eksempler på sætninger hvor en ledsætning fungerer som grundledet:

• At de skulle spise aftensmad i Den Store Hal, er rigtigt.
• Fordi Harry Potter havde brudt reglerne, skulle han til eftersidning.