Enhver god opgave indeholder en redegørelse.
Redegørelsen omtales typisk som det laveste trin på den taksonomiske stige, men ikke desto mindre danner den et uundværligt grundlag for resten af opgavens analyse og diskussion.
Læs med her og få en bedre forståelse for begrebet redegørelse.
Hvad betyder redegørelse?
Ordet redegørelse er en sammentrækning af udtrykket ”at gøre rede for”.
Ordbogens definition på dette udtryk er: ”(på opfordring) forklare i detaljer. hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig”.
I opgaveskrivning er det netop det at ’forklare, hvordan noget forholder sig’, sådan som det er lige nu, som er kernen i redegørelsen.
Det handler altså om at forklare sin læser, hvilke aktuelle forhold opgavens problemstilling arbejder ud fra.
I en opgave vil der ofte være et selvstændigt afsnit, som er forbeholdt redegørelsen.
Dette afsnit er som hovedregel placeret som det første (efter indledningen) i opgaven.
Hvad er en redegørelse?
En redegørelse danner grundlag for analysen og diskussionen af en opgave. I redegørelsen skal du gøre det tydeligt, hvilke aktuelle forhold opgavens problemstilling arbejder ud fra.
En redegørelse kan være meget forskellig, alt efter hvilket fag/område, du skriver indenfor.
Det er faktisk den del af en opgave, som varierer mest fra fag til fag.
Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på, hvad din redegørelse skal indeholde qua det fag, du skriver din opgave i.
Skriver du fx en samfundsfaglig opgave, vil redegørelsen ofte indeholde en detaljeret forklaring af, hvordan de samfundsmæssige forhold indenfor det specifikke område, din opgave omhandler, ser ud forud for opgavens analyse.
Skriver du derimod en naturvidenskabelig opgave, vil din redegørelse skulle indeholde en forklaring af de metoder og modeller, din undersøgelse tager udgangspunkt i, samt de forhold, som allerede gør sig gældende for det emne, du skal undersøge, og som er relevante for din undersøgelse.
I en matematisk opgave vil redegørelsen indebære en oversættelse af problemstillingens empiri til matematiske modeller.
Dette er særligt relevant i opgaver, hvor problemstillingen er hentet fra den virkelige verden.
I en humanistisk opgave (fx i dansk) er redegørelsen en forklaring af det overordnede indhold i den tekst/det materiale, som din senere analyse vil tage udgangspunkt i.
På den måde kan man afgrænse, hvilket aspekt af materialet/empirien opgaven vil fokusere på. Denne specificering af materialet kan altså med fordel finde sted i redegørelsen.
Hvorfor overhovedet skrive en redegørelse?
Redegørelsen kan godt ved første øjekast ligne den lidt kedelige og ligegyldige del af opgaven.
Analysen er da meget vigtigere og mere spændende! Men man skal ikke underkende vigtigheden af en redegørelse, da redegørelsen danner et meget vigtigt forståelsesgrundlag for resten af din opgave.
Skal du eksempelvis skrive en opgave om det økonomiske kredsløb i Danmark (i et samfundsfagligt fag), vil det ikke give nogen mening at begynde at analysere et bestemt fænomen (eksempelvis inflation) ud fra en model, hvis det ikke først er blevet forklaret, hvordan det økonomiske kredsløb i Danmark grundlæggende fungerer, og hvilken konkret økonomisk situation analysen tager udgangspunkt i.
Redegørelsen skal altså eksistere, for at opgavens læser forstår, hvad analysen tager udgangspunkt i.
Redegørelse som forklaring af opgavens empiri
Med andre ord kan det siges, at redegørelsen i en opgave består af en forklaring af opgavens empiri.
Empirien er det materiale, som skal analyseres i opgaven.
Hvis det ikke er blevet forklaret, hvad empirien består af, og hvorfor det netop er denne empiri, som opgaven skal analysere, så vil analysen fremstå tilfældig og som opstået ud af det blå.
Derfor er redegørelsen vigtig for at kunne forstå selve opgavens hovedformål, nemlig analysen.
Skal der være et afsnit om en afgrænsning i min opgave?
Det er forskelligt fra opgavetype til opgavetype, om afgrænsningen skal være eksplicit formuleret i din opgave.
Dette bør du altså altid spørge din vejleder eller lærer til råds om.
Men uanset om afgrænsningen skal have et selvstændigt afsnit i din opgave eller blot skal nævnes, så er det altid en hjælp for dig selv som analytiker og undersøger at holde dig din afgrænsning for øje!
Og desuden er det altid et plus at kunne formulere opgavens videnskabelige styrker og svagheder, hvilket altid er et spørgsmål om afgrænsningen af dit problemfelt eller dine teoretiske og metodiske tilgange.
Vi håber meget på, at ovenstående skriv om metode kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.
