Ph.d.-uddannelsen - Hvad er Ph.d.?

Hvad står Ph.d. for?

Ph.d. står for philosophiae doctor, som betyder doktor i filosofi.

At være ph.d. vil sige at have en forskergrad indenfor et område.

Ph.d. er en treårig forskeruddannelse, som både danske og udenlandske universiteter tilbyder indenfor de forskningsområder, hvor de har ledige ph.d.-stillinger.

Når du tager ph.d.-uddannelsen, åbner det døren ind til forskningsverdenen, og uddannelsen kvalificerer den studerende til at forske og undervise indenfor feltet.

Når man tager en forskeruddannelse, er ens opgave at dykke ned i et specifikt – og ofte ret snævert – forskningsfelt og indenfor dette felt opdage nye sammenhænge og opnå en større forståelse og viden indenfor området.

Ph.d.-uddannelsen tager tre år og er normeret til 180 ECTS-point.


Om Studiekorrektur 

Hvad består en ph.d.-uddannelse af?

Det er en gængs misforståelse, at en ph.d. blot er en skriftlig udarbejdelse af et forskningsprojekt. En ph.d.-uddannelse består af en længere række elementer, nemlig følgende:

• Udarbejdelse af et ph.d.-projekt under vejledning af en anerkendt forsker indenfor området
• Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på baggrund af ph.d.-projektet (et skriftligt produkt enten bestående af flere kortere forskningsartikler eller én omkring 200 sider lang artikel)
• Gennemførelse af ph.d.-kurser (ca. ½ år)
• Deltagelse i aktive forskermiljøer. Dette kunne være ophold på en udenlandsk forskningsinstitution
• Opnåelse af erfaring med undervisning eller vidensformidling
• Et offentligt mundtligt forsvar af ph.d.-afhandlingen på forskningsinstitutionen[1]

 

Akademisk hjælp


Hvordan bliver man ph.d.-studerende, og hvad indebærer det?

Hvis man ønsker at blive ph.d.-studerende, skal man enten ansøge om nogle af de ph.d.-stillinger, som universitetet tilbyder.

Alternativt kan man ansøge om at få lov til at blive ph.d.-studerende indenfor et emne, som interesserer en særligt meget, og hvor man har en god idé til en problemstilling, man ønsker at undersøge og søge at løse gennem sit ph.d.-projekt. 

For at blive ph.d. skal man enten have en kandidatgrad eller en magisterkonferens (en særlig et-fags-uddannelse), og specialet kan med fordel have en relation til det emne, man ønsker at forske i i sin ph.d.

På nogle uddannelser er det også muligt at indlede sit ph.d.-projekt allerede efter bacheloren, således at man kommer på en ordning, hvor man tager sin kandidat- og sin ph.d.-uddannelse på samme tid.

Som ph.d.-studerende bliver man ansat på universitetet og får en månedsløn på omkring 30.000 for at være indskrevet på forskeruddannelsen.

Men en ph.d.-uddannelse er ikke billig, og derfor skal der flere midler til for at finansiere en ph.d.-uddannelse.

Man kan få forskningsmidler gennem et ph.d.-stipendiat, men man kan også få ekstern eller privat finansiering til uddannelsen.

Det kan bl.a. gøres ved at skrive en såkaldt erhvervs-ph.d., hvor man er ansat i en privat eller offentlig virksomhed, samtidig med at man udarbejder sin ph.d.

Man kan også søge fonde eller betale uddannelsen selv.
 
Du er ikke sikret et ph.d.-stipendiat, når du ansøger om en plads.

Det er op til ph.d.-skolelederen på det pågældende fakultet at bestemme, hvem der bliver optaget på uddannelsen, og hvem der ikke gør.

Det kan variere fra universitet til universitet, hvor der er behov for ph.d.-studerende, og hvor de kan tilbyde den rette vejleder med en passende faglighed og erfaring til et specifikt forskningsprojekt.

Derfor er der mange, som ansøger flere år i træk og på flere forskellige universiteter i Danmark og i udlandet, hvis deres store drøm er at komme til at forske indenfor et helt særligt emne.
 
En ph.d. er det højeste internationale uddannelsesniveau, og når du har opnået ph.d.-graden, har du viden og kompetencer til at undervise universitetsstuderende på både danske og internationale forskningsinstitutioner.

Når du har opnået din ph.d.-grad, er der frihed til at forlade forskermiljøet eller forblive der.

Flere ph.d.’er ender på topposter i erhvervslivet, men mange forbliver også i forskningsmiljøet og fortsætter forskningen og videreformidlingen af deres viden.

Kilde:
[1] https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/universiteter/ph-d-uddannelse

Akademisk skriftlighed og sproget i din afhandling

Når man skal til at skrive sin ph.d.-afhandling, er det ikke første gang, man skal udforme en stykke skriftligt akademisk arbejde.

Afhandlingen er ingen undtagelse for de akademiske konventioner.
 
Du kan læse meget mere om akademisk skriftlighed her på siden om AKADEMISK HJÆLP.
 
Ligeledes er det også vigtigt at skrive i et nuanceret og fejlfrit sprog, når man udformer sin ph.d.-afhandling.

 

Korrektur af/på dansk eller engelsk

Hos Studiekorrektur.dk er vi specialister i at læse korrektur på studerendes opgaver, og vi leverer hurtig og fejlfri korrektur til studievenlige priser!

Når du vælger at få din ph.d.-afhandling korrekturlæst hos os, sørger vi for:
 

• at sætte de manglende kommaer og fjerne de overflødige
• at omskrive kringlede/mangelfulde sætninger
• at rette stave- og tastefejl
• at der ikke er problematiske ordvalg, gentagelser eller andre skriftlige problemer i opgaven.