✅ Kommaregler - Grammatisk Komma - Kommareglerne

Vi vil mægtig gerne læse korrektur på din opgave, så vi skriver lige lidt om vores tilbud om korrekturlæsning først, hvorefter vi kaster os ud i at forklare de mest gængse og afgørende kommaregler, så du er klædt på, hvis du selv ønsket at læse korrektur på din opgave.

Lidt om kommaregler - grammatisk komma - Kommareglerne

Kommaregler: Forvandl dig til en kommakrokodille med denne guide til at lære at sætte komma

Lad os slå én ting fast: Vi er store nørder, når det kommer til at sætte komma!
Vi fordyber os tit i kommaregler.
 
Kommaregler er der mange af.
De er komplicerede. kommaregler.
Mange bliver irriterede af kommaregler mig her og der!
 

 

Forestil dig en tekst uden et eneste komma. Forestil dig at løbe op ad Mont Ventoux uden vand.

Kommaet er det lille tegn med så stor betydning, det er dråber af vand i en tætpakket tekstlig struktur.

Kommaet er pausen, vandpausen, der gør, at du kan læse dig hele vejen igennem en tekst, helt frem til pointen.

Kommaet er altså fyldt med betydning.
 
Du kan her bede om et godt tilbud på korrektur.
Du kan booke korrektur eller stille spørgsmål til korrektur.

Kommareglerne

Noget om kommaregler:

Vi sætter os med andre ord grundigt ind i kommareglerne – fra tid til anden – for vi er nørder på det område.

Det lille, simple tegn, som befinder sig ved siden af ’m’ på tastaturet, bliver enten overset eller misbrugt, forstår vi, når vi læser korrektur på opgaver.

Det er netop vores erfaring, at mange studerende sætter komma lidt efter humør; nogle skyder løs med kommaet, mens andre holder sig tilbage og ikke rigtig berører tasten.
 

Grammatisk Komma:

Det er svært at sætte komma – det er vi klar over.
Kommareglerne er tilsyneladende komplicerede, og vi vil derfor løfte os op og betragte kommareglerne, så du kan forvandle dig fra at være kommablind til at blive en kommakrokodille, der uden tøven hugger til og sætter kommaet rigtigt.
 

Komma

Du har sikkert hørt, at der findes to slags komma; det nye og det gamle komma, startkomma og slutkomma. Grammatisk komma er ligeledes en betegnelse, du garantereret har stiftet bekendtskab med, om ikke andet af navn. Det refererer til det gamle komma, altså startkomma.
 
Og nu er forvirringen givetvis større, end da du først mødte denne guide om kommaregler.
Vi skal nok opklare mysteriet om kommaet, bare rolig.
 
For os at se er det ret enkelt: Der er brug for ét komma, en samlet betegnelse og ét samlet regelsæt for kommaet.

Derfor udbasunerer vi: Afskaf det nye komma.

Det grammatiske komma skal overleve.
 
Lad os præcisere det yderligere.

For os at se er kommareglerne meget simplere med det grammatiske komma, altså startkomma, idet man her tydeligt kan kommatere.
 

Kommaregler og kommaøvelser

Der er rig mulighed for at få testet igennem, hvordan du står, når det kommer til at sætte komma.
Vi kan anbefale denne kommaøvelse.

At sætte komma er en disciplin, man ikke just kommer sovende til. Det kan vitterligt lønne sig at sætte sig ind i diverse kommaregler, og vi er helt bevidste om, at det tager tid. Der er mange kommaregler. Det kan være vanskeligt at overskue dem alle, og derfor er det måske bedre at sætte sig ind i de væsentligste kommaregler.

Lad os hjælpe – vi ønsker dig en god fornøjelse her med denne guide til kommaregler.



 
 

Kommatyper

Først og fremmest vil vi gerne præcisere, at der er tale om 2 slags komma. Der er et startkomma og slutkomma. Førstnævnte går under betegnelsen grammatisk komma, undertiden. Det indikerer i vid udstrækning, at der sættes komma, når der i samme sætning optræder to par udsagnsled og grundled. Her bruges kommaet til at adskille de to sætninger.
Eksempel:
 
                      ’Vi går en tur, og vi handler på vejen’.
 
Kommaet skal her placeres før ’og’, idet ledsætningen, der følger, rummer føromtalte udsagnsled og grundled.
 
Sagt på en anden måde: Startkommaet zoomer ind på de grammatiske elementer i en tekst, omkranser sætninger og sætningsled, underopdeler ledsætninger og hovedsætninger i en velkendt trappe, hvor hovedsætningen hele tiden er udgangspunktet. Det er således en måde, hvorpå læseren kan orientere sig mod udgangspunktet for pointen.

Lad os tage et eksempel på en trappe:
 
                      ’Når jeg skriver speciale, går jeg, selvom jeg ikke har lyst, ind i en anden verden, og pludselig, uden at jeg bemærker det, er der gået mange timer’.
 
Der er her en del indskud, som reelt set kan undværes, men som skaber nuance, og det grammatiske komma er med til at fremhæve disse.
 
Ovennævnte to sætninger vil se helt anderledes ud, hvis det var slutkommaet, der var blevet anvendt.

Med slutkommaet indikeres sætningens afslutning snarere, og man vil derfor opleve, at der ikke er så mange kommaer i en tekst, som tilfældet ville være, hvis det havde drejet sig om en tekst med anvendelse af startkomma.

Man siger, at slutkommaet er mere læsevenligt. Kommareglerne for slutkommaet er egentlig ganske definerede, men de er – mener vi – bestemt ikke intuitive, og desværre levnes der plads for ’diskussion’, for hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere kommaet?
 
Vi mener simpelthen, at slutkommaet skal afskaffes helt, for der er ikke grund til at operere med to kommaer på dansk. Vi er i forvejen et marginaliseret sprog i den store sproggryde, og 2 kommaer med dertilhørende kommaregler gavner ikke – de forvirrer mest af alt.
 
Så i vores øjne er der tale om en rimelig oprørt ragout med hensyn til kommaregler, idet de to kommasystemer går i konflikt, og du ender som studerende med mange tvivl.
 
For en del tid siden, efterhånden, var der heftig debat i sproglige kredse om kommaregler og kommasystemer, for flere forsøgte at introducere slutkommaet og gøre det til det mest anvendte kommasystem.

Andre strittede imod.
 
Nu står vi i en situation, hvor det er valgfrit, hvilken kommaregel du følger. Der er dog mange, der slår fast, at startkommaet/det grammatiske komma er de kommaregler, man skal følge.
Studerende på Journalisthøjskolen skal eksempelvis anvende startkomma.

Samme tilgang ser man på uddannelsessteder, hvor studerende også skal lære at sætte komma efter kommaregler for startkomma.

Startkommaet er også det kommasystem og de kommaregler, man lærer i folkeskolen.
 
Du kan læse om de mange kommaregler.
 

Lad os sammen få dem præciseret i det følgende.



 

Vigtige kommaregler

1. Opremsningskomma

Her kommer første kommaregel af de 8 kommaregler, vi her introducerer mere spiseligt.
Eksempel:
 
’Når jeg skal skrive på mit speciale, liner jeg bøger og mapper og blyanter og viskelæder og computer op på bordet’.
 
Denne sætning skal justeres. Opremsningskommaet er en af de kommaregler, man gerne skal kunne lokalisere.
 
Sætningen lyder da:
 
’Når jeg skal skrive på mit speciale, liner jeg bøger, mapper, blyanter, viskelæder og computer op på bordet’.
 
Opremsningskommaet skal bruges i situationer, hvor man – i sagens natur – remser op, for det er med til, at man som læser ikke mister pusten i en sætning med mange punkter/led.
 




 
 

2. Komma foran ’men’

Dette er endnu en af de simple kommaregler.

Den er faktisk så simpel, at vi ikke behøver bruge ret lang tid på den. Der skal simpelthen ALTID komma foran ’men’.
 

• ’Jeg vil gerne med til fest, men jeg skal desværre have korrekturlæst mit speciale’.
• ’Mange siger, at der ikke er mange kommaregler, men jeg er uenig!’

 
 

3. Mellem helsætninger

Hvad er en helsætning?
Hvad er en ledsætning?
 
Det er meget godt at få styr på disse to dele af en sætning, for det har stor betydning for forståelsen af de kommaregler, der knytter sig til startkommaet.

En helsætning/hovedsætning kan stå alene. En ledsætning lægger sig til helsætningen og føjer ekstra viden til, populært sagt. Helsætningen er den overordnede sætning. Den rummer både et udsagnsled og et grundled. Ledsætningen rummer ikke nødvendigvis et sådant par, da udsagnsleddet i en sådan sætning tit refererer til grundleddet i hovedsætningen, den forudgående, overordnede sætning.

Men undtagelsen er dog, at en ledsætning godt kan have et grundled og et udsagnsled i sig og stadig blot figurere som en ledsætning.
Elementært set kan en ledsætning ikke stå alene. Det er vigtigst her.
 
Der er en meget brugbar regel her – ’ikke-reglen’.

Hvis du er i tvivl om, hvor ledsætningen og helsætningen er, kan du indsætte ’ikke’ i sætningen, og afhængigt af, hvor ’ikke’ placeres, er det muligt at bestemme, hvilken type sætning du arbejder med.
 

• ’Han gik en tur i nabolaget, mens hun gjorde rent i hjemmet’.
• ’Solen stod tidligt op, og han vendte sig i sengen’.

 

4. Efter ledsætninger

Som vi var inde på tidligere, er der en såkaldt trappemodel, når det kommer til kommaregler.

Den går i al sine enkelhed ud på, at du med kommaet markerer, hvor du befinder dig på sætningstrappen (nogle bruger en stige som referenceramme). Går du nedad, sætter du komma, går du opad, sætter du komma.

Det er en af de kommaregler, hvor startkommaet kommer til sin ret, og vi elsker den kort og godt, fordi den viser, at der ikke er noget at rafle om, når det kommer til kommaregler for startkommaet. Alt er ligetil, og intet er til diskussion, for der er grammatiske regler at forholde sig nøgternt til.
 

• ’Vi kiggede på et sommerhus, der lå ud til vandet, som denne dag var i oprør, og vi betragtede de store bølger, mens sandet føg, førend vi besluttede os for, at vi ville byde på sommerhuset’.

 
 

5. Parentetiske ledsætninger

Det er også dem, der går under navnet indskudte sætninger. De kan udelades, men de føjer ekstra viden til helsætningen.

Igen er det en af kommareglerne, og du skal her være opmærksom på, at du skal huske at omkranse den parentetiske ledsætning med kommaer.
 

• ’Han blev født i Holstebro, der ligger i Vestjylland, i 1988’.
• ’Han afleverede sit speciale, der omhandlede Den Kolde Krig, og tog sig en puster’.
• ’Du er ved at blive skarp til at sætte kommaet korrekt, som jo faktisk er ligetil jævnfør disse kommaregler, og øvelse gør som bekendt mester’.

 
 

6. Komma mellem bydeformer

Kommaregler i forbindelse med bydeformer er undertiden et overset aspekt, men det er en af de vigtigere kommaregler.
 

• ’Kom med ud, og tag hue på’.
• ’Hak løget, og svits det på panden’.

 
Her er der – skal det nævnes en vis valgfrihed. Hvis bydeformerne er meget tæt forbundne, må du faktisk godt vurdere, hvorvidt du indsætter kommaet eller lader det fare.

 

7. Afgrænsningskomma

En af de mere kuriøse kommaregler er afgrænsningskommaet. Det bruges til at afgrænse og således isolere selvstændige sætningsdele. Det er tit udråb og tiltale, der er i centrum her.

Pauser fremhæves, og det minder på sin vis om talesprogets små pauser.
 

• ’Velkommen til, Mads’.
• ’Uha, jeg glæder mig’.
• ’Har du tid, Bente?’

 


 

8. Indskudte sætninger

Indskudte sætninger står som den sidste del af disse introduktioner til kommaregler for startkommaet.

Når du skriver en indskudt sætning, skal du huske at sætte komma omkring den, for på den måde fortæller du, at det her vitterligt er en ekstra dimension i helsætningen.

Du kan netop uden problemer fjerne den og stadig være sikker på, at den reelle mening bevares.

Se derfor en indskudt sætning som en form for supplerende viden.
 

• ’Han er, for så vidt man kan sige det, ikke den hurtigste and i andedammen’.
• ’Hun vil, på trods af manglende styrke, forsøge at løfte sin egen vægt’.

 
 

Kommafejl

Mange studerende – blandt andre – laver mange kommafejl, når de skriver på en opgave. Det trækker simpelthen – må vi være ærlige at sige – gevaldigt ned, hvis man har for mange kommafejl i sin opgave.

Det er også vigtigt for os at præcisere, at det er svært at sætte komma. Det er med andre ord ikke noget, man kommer sovende til. Det kræver en indsats at sætte sig ind i alle de kommaregler, vi har på dansk, og som på anden vis også figurerer på engelsk.
 
Det er derfor vores håb, at denne vores brændende passion for at sætte kommaet rigtigt inspirerer jer derude til at sætte jer ind i kommaregler.
 
Ved at skabe en forståelse for kommaregler her kan du forhåbentlig gå en god tid i møde.
 
Derfor håber vi, at du kan skrive et godt bachelorprojekt eller et godt speciale med disse kommaregler in mente.
 
Hvis du stadigvæk synes, at det er uoverskueligt med disse kommaregler, kan du naturligvis også finde en korrekturlæser hos os til at læse korrektur på din opgave.








 
 

Kommaregler – klassiske fejl

Fejl i kommatering sniger sig ind – selv for de bedste kommakrokodiller, men du kan glide fri af dette, svømme ud mod fejlfri kommatering.

Der er klassiske fejl, som du med en simpel forståelse af kommaregler kan undgå at ramme.

Lad os lige bruge lidt mere tid på at få fremhævet klassiske fejl med hensyn til komma.

Dem skal du selvfølgelig helst undgå at begå.

Så det er blot vores små råd til at ramme de klassiske kommaregler lige i øjet.




 

Skal der være komma foran ’at’?

Det er, som om mange mener at vide, at der naturligvis altid skal komma foran ’at’, og det er, må vi virkelig understrege, en udbredt misforståelse.

Det er ganske vist rigtigt, at der i stor udstrækning skal komma foran ’at’, men der er dog også situationer, hvor der ikke skal. Det er en af de klassiske fejl at begå, og den er simpelthen så tydelig, at du straks trækkes ned i karakter (populært sagt), hvis du ikke har styr på denne kommaregel.

Der skal således aldrig komma foran ’at’, når det følgende ord er et verbum.
 

• ’Jeg skal huske,at læse korrektur på mit speciale’.
• ’Jeg må hellere huske,at ringe til hende’.

 
 

Kommaregler – foran ’der og ’som’

Idiotkommaet er et begreb.

Det lyder lidt voldsomt, men det er såmænd en gængs betragtning, som du kan læse mere om hos ordnet.dk.

Definitionen af ’idiotkommaet’ varierer en kende. Den kan fortælle, at kommaet er placeret forkert i en sætning. ’Idiotkommaet’ kan også betyde, at et forholdsord fejlagtigt er blevet sat foran et bindeord, ligesom det kan påpege, at kommaet igen fejlagtigt er sat foran ’at’, som tidligere beskrevet. Det kan ganske vist også indikere, at kommaet igen fejlagtigt placeres foran ’der’ eller ’som’ i spørgende ledsætninger, altså i bisætninger med hv-ord som indledende del.
 

• ’De snakkede om, hvilke borgere,der skulle med på tur’.
• ’Eleverne var meget i tvivl om, hvilke kommaregler, der gjaldt’.

 
 

Komma ved to udsagnsled og et grundled

Det er ligeledes en udbredt fejlkilde, hvilket er en skam, nu hvor kommareglerne er så entydige.

Når det er startkomma, der anvendes, er det ligetil. Der skal være udsagnled og grundled i en sætning og i den følgende ligeledes, hvis der skal sættes komma. Du kan således analysere dig frem til det ved at sætte kryds og bolle. Hvis det ikke er tilfældet, og at der altså er et grundled samt to udsagnsled, skal kommaet ikke sættes ind i sætningen. Det er ikke alle, der har lige godt styr på det.
 

• ’Vi tager af sted nu,og glæder os til at se jer’.

 

Forståelse for kommaregler

Det er vores klare håb, at du nu med denne guide om kommaregler er blevet klædt endnu bedre på til at sætte komma i en tekst.
 
Hvis det stadig føles som en mørk sø i Amazonas, er der naturligvis råd at hente, for vi er hos Studiekorrektur utroligt opsatte på at hjælpe med at sætte komma og rette en opgave til.
 
Vi korrekturlæser netop ganske mange bachelorprojekter, SRP-opgaver og specialer foruden ph.d.-afhandlinger til en god pris.

Vores dygtige korrekturlæsere er i al fald koncentrerede, kyndige kommakrokodiller, tør vi godt slå fast.



 
 

Book en kommakrokodille hos Studiekorrektur

Hvis du ikke synes, at du har lyst til at læse op på, hvordan man sætter komma, kan du selvfølgelig hente hjælp hos os.

Du kan nemt og enkelt sende din tekst til korrektur hos Studiekorrektur.
 
En af vores professionelle korrekturlæsere vil da straks som kommakrodille nummer et gabe over din opgave og for alvor få den sat sprogligt på plads med skarpe tænder, skære kanter til og file på sætninger, så censor jubler!
 
Og det tager ikke lang tid for os at korrekturlæse din opgave.
 
Vi har siden 2014 læst korrektur på studieopgaver, og det er såmænd os, der står bag termen Studiekorrektur, som så sidenhen har vundet indpas hos de studerende.
 
Vi går utrolig meget op i at levere en god service, og det ved vi, at også du vil kunne mærke, hvis du vælger at lade os læse korrektur på din opgave.
 
Når specialeprocessen bliver for sur, kaster mange studerende sig ud i indledningsvist at forstå de kommaregler, der kan synes så vanskelige. Derfor har vi skrevet dette indlæg.
 
Når man i et halvt års tid har siddet med sit speciale og sin litteratur og omtrent knækket halsen i forbindelse med forsøget på at få styr på kildehenvisninger, er det måske ikke det bedste tidspunkt at forsøge at forstå kommaregler.
 
Derfor er det bedre at råbe ud i rummet: Læs korrektur på mit speciale nu.





Og stille og roligt svæver vores grønne logo ned i turbanen og fortæller: få dit speciale læst igennem for kommafejl. Lad Studiekorrektur stå for korrektur af dit speciale.
 
Du kan med fordel lade en professionel korrekturlæser læse korrektur på dit speciale.

Vi fanger alle sproglige mismatches, og vi sætter det op, sproget, så det bliver mere flydende og ligetil.

Censor bliver glad, for det er jo faktisk sådan, at censor skal være meget opmærksom på, hvordan sproget i en opgave folder sig ud. Er det indforstået, og er der mange kommafejl, vil karakteren altså omgående dale:
 
Husk blot:
 

• 35. Stk. 4. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne.

 
 

• 26. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

 
   
 

Kommaregler - SRP hjælp + bachelor projekt + speciale skrivning

Vi yder sproglig førstehjælp til studerende.

Vi læser korrektur på engelsk og dansk. Derfor kan vi tilbyde hjælp til dansk og engelsk grammatik.

Vi kan uden tøven, ganske som jægeren i skoven, skyde med kommaer de rette steder. Vi sætter således komma på engelsk og komma på dansk, ganske med utrolig præcision.

Du har med andre ord, hvis du vælger at bestille korrektur hos os, ikke brug for at sætte dig ind i engelske og danske grammatik-regler.
 
Vi tilbyder korrektur på SRP-opgaver, korrektur på bachelorprojekter, korrektur på specialer og korrektur på ph.d.-afhandlinger, blandt andre opgaver, for vi læser også meget gerne korrektur på en disputats og masters-opgaver. Derudover gør vi også i korrektur på SOP-opgaver og deslige.

Vi brænder med andre ord virkelig for at læse korrektur for studerende, selvfølgelig til en rigtig god pris på korrektur.

Al korrektur foregår fortroligt.

Vi behandler alle opgaver med fortrolighed, og korrekturlæserne har naturligvis underskrevet fortrolighedserklæringer.
 
Du skal ikke være i tvivl om, at vi vægter sikkerheden højt, og du kan være sikker på, at det er tilladt at få en korrekturlæser til at læse korrektur.

Priser og bestilling af korrekturlæsning

 

• Standardkorrektur

  pr.
  normalside

  29 ⁹⁵
  • Fejlfri stavning
  • Regelret kommatering
  • Grammatisk tjek
  • Konsekvens i skrivestil
  • Pris: kun 29,95 DKK
    pr. normalside a 2.400 tegn
    (inkl. mellemrum).
  Bestil nu

• Premiumkorrektur

  pr.
  normalside

  34 ⁹⁵
  • Fejlfri stavning
  • Regelret kommatering
  • Grammatisk tjek
  • Konsekvens i skrivestil
  • Optimering af kringlede sætninger
  • Ændring af misvisende ord
  • Kommentar til sprogbrug
  • Personlig feedback

  • Pris: kun 34,95 DKK
    pr. normalside a 2.400 tegn
    (inkl. mellemrum).

  Bestil nu