Komma: ”Hvad betyder startkomma?”

Det er et rigtig godt spørgsmål, som rigtig mange studerende (og ikke-studerende) stiller.

Både til deres dansklærer og til Google.

Så du er ikke alene med at have svært ved at greje spørgsmålet om startkomma-regler.

På Studiekorrektur.dk er det vores mål, at studerende og andre med interesse i de danske regler inden for grammatik og sprog skal kunne finde svar på deres spørgsmål.

Dansklæreren har helt sikkert forklaret det hele, men det er lang tid siden for de fleste, og de grammatiske regler er nogle, der kan være rigtig gode at få genopfrisket.

Afleverer du en opgave eller afhandling, der er korrekturlæst, kan det tit trække dig en helt karakter op.

Så læs endelig om de grammatiske regler for kommatering her på siden, og hvis du stadig føler dig lidt usikker, så få nogle til at korrekturlæse din opgave.

Har du ikke nogen i din omgangskreds, som kan gøre det for dig, så hjælper vi gerne med det på Studiekorrektur.dk.

Vi giver dig også gerne sproglig og grammatisk feedback på din opgave, så du ved mere om, hvilke områder du skal holde øje med, når du skriver din næste opgave.

Om Studiekorrektur

 

Komma | Hvad er startkomma?

Startkomma (og ikke ”start komma”) er en specifik regel inden for de danske kommaregler.

Der er altså en række regler, som du skal kende, og reglen om startkomma er én af disse.

Startkomma er kort sagt et komma, som du sætter foran en ledsætning.

Det er som udgangspunkt valgfrit, hvorvidt du vil bruge startkomma i din tekst eller ej.

Dette har skubbet yderligere til forvirringen omkring startkomma, fordi du netop skal være rigtig godt inde i reglerne omkring kommatering for overhovedet at være klar over, hvad det er, som du kan vælge fra eller til.

Som hovedregel skal du dog bare være konsekvent i den tekst, du skriver.

Du skal starte med at beslutte dig for, om du vil sætte startkomma eller ej, og så fortsætte den praksis hele vejen fra start til slut.

Generelt bruges startkomma i den offentlige administration og i de trykte medier.

Størstedelen af danskerne har lært at sætte komma med startkomma.

Det er oftest blandt meget sprogbevidste skribenter som sprogforskere og skønlitterære forfattere, at man ser en fravælgelse af startkommaet.

Årsagen hertil skal findes i, at mange mener, at startkommaet skaber unødige opbremsninger, når man læser en tekst.

Mange mener altså, at man læser hurtigere, og at teksten ”flyder bedre” uden startkomma.  

Akademisk hjælp
 

Kommatering / basisreglerne

Helt basalt er kommaet en hjælp til tekstlæseren.

Kommaet viser læseren, hvad der hører sammen i en helhed, hvilket gør det lettere for os at forstå den tekst, vi læser.

Overordnet set er der fire vigtige kommaregler, som du skal følge, hvis du vil sætte dine kommaer rigtigt.

En af disse fire regler er reglerne omkring startkommaet.

Vi vil i det følgende tekststykke gennemgå de fire regler, med reglen om startkomma til sidst.
 
Komma mellem forbundne hovedsætninger
En helsætning er det, der befinder sig imellem to punktummer.

En helsætning skal generelt indeholde mindst en hovedsætning med enten ingen, én eller flere ledsætninger tilknyttet.

En helsætning er for det meste adskilt fra andre helsætninger med et punktum.

Der kan altså godt være flere hovedsætninger ”inden for” samme helsætning.

I et sådant tilfælde siger man, at de to hovedsætninger er ”forbundne” eller ”sideordnede.”

Hovedsætninger kan sættes sammen med bindeord (konjunktioner), fx: eller, og, men, for, så.

Mellem to forbundne hovedsætninger sætter vi komma.

Eksempler på komma mellem forbundne hovedsætninger:

• Ron Weasley er en troldmand, for han møder Harry Potter på toget til Hogwarts.
• Hagrid forærer Harry Potter en hvid ugle på hans fødselsdag, og han bliver glad for den.
• Dobby kan godt lide Harry Potter, så han forsøger at forhindre ham i at komme i skole.
• Hermione Granger er en pige, eller nærmere bestemt er hun en heks.

 

Komma ved opremsninger

En anden vigtig kommaregel er, at vi sætter komma ved opremsninger. Du skal altså sætte et komma, hvor der kunne have stået f.eks. ”og” eller ”eller.”
 
Det betyder også, at i en opremsningsrække, hvor der ofte står enten ”og” eller ”eller” før det sidste ord i opremsningen, skal der ikke også være et komma.
 
Eksempler på komma ved opremsninger:
 

• Ron Weasley har mange søskende: Bill, Charlie, Percy, Fred, Georg og Ginny.
• I Quiddich er der syv spillere: en målmand, tre angribere, to baskere og en søger.
• Han kunne hverken lide firewhisky, ingefærøl eller græskarjuice.
• Han var inde i labyrinten sammen med Krum, Cedric og Fleur.

 
 

Komma ved indskudte sætninger og selvstændige sætningsdele

Et tredje sted, hvor man skal huske at sætte komma, er ved selvstændige sætningsdele.

Og hvad betyder det så? Det betyder, at hvis der er noget i en sætning, der ligesom bliver skudt ind for at forklare eller præcisere noget, så skal der være komma omkring det.

Man siger, at der er tre forskellige slags selvstændige sætningsdele, der skal komma omkring.

For det første er der de parentetiske ledsætninger. Det vil sige en ledsætning, der i stedet for at være placeret foran eller efter en hovedsætning er placeret ”indeni” hovedsætningen. En parentetisk ledsætning vil ofte forklare noget om enten et grundled eller genstandsled, som sætningen er ”skudt ind” lige bagefter.
Eksempler på komma ved parentetiske ledsætninger:

• Harry Potter, der er dygtig til at flyve, har en Nimbus 2000.
• Hermione Granger, som er god i skolen, er på biblioteket hele tiden.
• Familien Dursley, som Harry Potter er vokset op hos, kan ikke lide det, der er unormalt.
• Harry Potter, der har arvet penge efter sin mor og far, er i Gringotts med Hagrid.

For det andet er der komma ved præciserende tilføjelser. Hvilket vil sige, at hvis der ”skydes nogle ord ind” for at præcisere og forklare noget i sætningen, så skal der komma enten rundt om disse ord eller før disse ord.

Der gælder altså den samme regel som ved parentetiske ledsætninger, forskellen er bare, at i tilfældet her er der ikke tale om en sætning, fordi den korte ordrække, der præciserer noget, ikke indeholder et finit verbum.
Eksempler på komma ved præciserende tilføjelser:

• Harry Potter har mange venner, fx Dobby.
• Ron Weasley er blevet præfekt og får en gave, en kost, af sin mor og far.
• Harry Potter skal kæmpe mod en drage, en ungarsk takhale, i Den Magiske Trekamp.
• Harry Potter er vild med Ginny, Rons søster.

For det tredje og sidste skal der være komma ved appositioner. En apposition er en forklarende, efterstillet tilføjelse, der knytter sig til et grundled. Ofte er der tale om en tiltale. Altså en titel eller navn.
Eksempler på komma ved appositioner:

• Ron Weasley, rødhåret, og Harry Potter, sorthåret, er venner.
• Ved Hogwarts ligger der en troldmandslandsby, Hogsmead, hvor skoleeleverne kommer.
• Draco Malfoys far, dødsgardisten, er uvenner med Hr. Weasley.
• Ansøgninger om at blive optaget på Hogwarts skal sendes til skolens rektor, Albus Dumbledore.

 

Startkomma

Helt kort sagt er startkomma et komma, som man kan sætte foran en ledsætning.

Det er valgfrit, hvorvidt man vil sætte startkomma eller ej.

Til gengæld er det ikke valgfrit, hvorvidt man sætter det, der kaldes slutkomma. Slutkomma sætter man efter en ledsætning, og det skal man altid sætte.

Generelt siger man, at man bare skal beslutte sig for, om man sætter startkomma i sin tekst eller ej, og så holde sig til denne praksis igennem hele teksten.

Det at kunne finde ud af, hvorvidt en sætning skal være med eller uden startkomma afhænger altså i høj grad af ens evne til at kunne identificere en ledsætning i en helsætning.

Find en ledsætning / brug ”ikke-prøven”
Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad der er hovedsætning, og hvad der er ledsætning, inden for en helsætning, så kan du altid bruge det, som vi kalder ”ikke-prøven.”

Eksempler på to helsætninger, hvor den øverste indeholder to hovedsætninger, og den nederste indeholder en hovedsætning efterfulgt af en ledsætning:

• Harry Potter tager Hogwartsekspressen, og han skal være elev på troldmandsskolen.
• Harry Potter tager Hogwartsekspressen, fordi han skal være elev på troldmandsskolen.

 
De to helsætninger ligner hinanden, hvis man ser bort fra bindeordet, men ved at bruge ”ikke-prøven” kan du finde ud af, hvad der er hovedsætning og ledsætning. Du kan sætte ordet ”ikke” ind i sætningen, der kommer efter kommaet, og derefter se på ordstillingen, om sætningen kan stå alene eller ej, og dermed om der er tale om en hovedsætning, som kan stå alene:

• Harry Potter tager Hogwartsekspressen, og han skal ikke være elev på troldmandsskolen.
• Harry Potter tager Hogwartsekspressen, fordi han ikke skal være elev på troldmandsskolen.

 
I det øverste eksempel er der tale om en hovedsætning. Hvis du fjerner ”og’et,” kan sætningen stå alene og give mening. I helsætningen nedenunder, kan du dog ikke fjerne ”fordi” og lade den efterfølgende sætning stå alene. Du kan høre, at ordstillingen er forkert. Derfor er der tale om en ledsætning.

Generelt siger man, at man i en hovedsætning ikke kan sætte ordet ”ikke” mellem udsagnsleddet og grundleddet.

Eksempler på brug af startkomma


Med startkomma (komma foran ledsætningen)

• Vi forventer, at Harry Potter tager toget til Hogwarts.
• Rons bror Bill bliver gift med Fleur, som har været med i Den Magiske Tvekamp.
• Hagrid forærer Harry Potter en ugle, som han kalder for Hedwig.
• Ron Weasleys tryllestav knækker, fordi han og Harry Potter rammer et træ med Hr. Weasleys bil.

Eksempler på brug af slutkomma


Med slutkomma (komma efter ledsætningen)

• At Harry Potter tager toget til Hogwarts, forventer vi.
• Mens Harry, Ron og Hermione var til undervisning, fortalte Harry om sin drøm.
• Selvom Harry havde sovet længe, var der stadig morgenmad til ham.
• Hvorfor Ron Weasley er i dårligt humør, ved Hermione Granger ikke.