✅ Kildehenvisninger og citater i engelske opgaver

Ligesom når man skriver en akademisk opgave på dansk, skal man også huske at have styr på sine kildehenvisninger og citater i en engelsk akademisk opgave.
 
I artiklen har får du nogle grundlæggende råd til, hvordan du håndterer dine kilder og citater i engelske opgaver.
 


APA-systemet

Det mest udbredte referencesystem, også på engelsk, er APA-standarden.
Derfor vil denne artikel tage udgangspunkt i dette referencesystem.
 
Når man laver referencer, er der to hovedområder, dette vedrører: Citater og kilder inde i teksten samt litteraturlisten.
 

Citater og kilder i teksten

Når man skriver noget i sin tekst, som refererer til noget, andre har sagt eller skrevet, skal man ifølge APA-standarden altid anføre det i sin tekst.
Det kan gøres på forskellige måder:
 

Indirekte citering

Når man skriver noget i sin tekst, som er indirekte lånt fra en anden tekst, skal man anføre kilden i teksten. Det kan enten gøres i slutningen af sætningen, eller implementeres i sætningen:
 
Eksempel på kildehenvisning i starten af sætningen:
                      According to Jensen (2000) references are a necessary part of academic writing.
 
Eksempel på kildehenvisning i slutningen af sætningen:
                      You must always refer to the original source (Jensen, 2000).
 
Hvis sætningen specifikt gengiver noget fra kilden, skal sidetal medtages:
                       … This is especially the case in academic tasks (Jensen, 2000, p. 29).




Akademisk hjælp
 

 
 
Citering ved flere forfattere
Ved 1 og 2 forfattere skal forfatterens/begge forfatteres navne samt udgivelsesår anføres, hver gang der henvises til kilden.
 
Ved 3-5 forfattere skal alle forfattere anføres i teksten, første gang referencen optræder. Herefter refererer man til den første forfatter efterfulgt af ”et al.” (som står for ”og kollegaer”).
 
Ved mere end 5 forfattere er det blot første forfatter efterfulgt af ”et al.”, der anføres ved alle kildehenvisningerne.
 

Direkte citering

Når man skal anføre et direkte citat i sin opgave, gælder en række regler.
 
Hvis citatet indeholder mindre end 40 ord, skal det inkorporeres i teksten. Citatet skal omsluttes af citationstegn (”xxx”).
Eksempel:
                      In the article Jensen argues that “every academic writer must pay attention to the references” (Jensen, 2000, p. 30).
 
Husk punktummet efter parentesen med kildehenvisningen, hvis sætningen slutter her.
 
Hvis citater derimod indeholder mere end 40 ord, skal det laves som indryk i teksten.

Der skal desuden laves linjeskift både før og efter citatet.

Citationstegn skal i sådanne tilfælde undlades.

Kilden placeres til sidst i citatet (ligesom vi så det ved de korte direkte citater).
 

Litteraturliste

Der skal altid være en litteraturliste i slutningen af en opgave.

Litteraturlisten er det sted, hvor en læser kan finde den fulde kilde, som du har refereret til i din opgave.

Litteraturlisten skal stå i alfabetisk rækkefølge.
 
Nedenfor kan du se, hvordan de mest almindelige kilder skal noteres.

HUSK at lægge mærke til kommaer, punktummer, store og små bogstaver samt kursiveret skrift, da alt dette skal være det samme på alle kilder.
 
Hele bøger skal noteres således:
Efternavn, Fornavns initialer. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag.

Afsnit i bøger skal noteres således:

Bidragets forfatterefternavn, Fornavns initialer. (år). Bidragets titel: Undertitel. I: Bogens forfatter eller redaktør, Bogens titel (evt. udgave, bidragets sidetal). Udgivelsessted: Forlag.

Artikler fra tidsskrift skal noteres således:

Artiklens forfatterefternavn, Fornavns initialer. (år). Artiklens titel. Tidsskriftets navn, vol.(nr.), sidetal.
 


Hjælp til din opgaveskrivning?

Hvis du stadig synes, det med citater og kildehåndtering er svært, så er der hjælp at hente.

Hos Studiekorrektur.dk tilbyder vi nemlig Opgavesparring, så vi kan hjælpe dig med at få styr på opgavens sammenhæng og den akademiske skriftlighed, herunder blandt andet rigtige kildehenvisninger, citater og litteraturliste i engelske opgaver.
Tøv ikke med at kontakte os her på siden! 



Om Studiekorrektur

STUDIEKORREKTUR

Følg Studiekorrektur på Facebook
Se Studiekorrektur på Trustpilot
Betalingskort
© 2024 - Korrekturselskabet ApS - CVR-nr: 37341185 - All rights reserved.