Indledning

Hvordan skriver man en god indledning?

Hvordan man skriver en god indledning er ikke entydigt og derfor heller ikke nemt.

Mange mennesker har gennem tiden siddet og spekuleret over en opgave, en ansøgning eller en stil og tænkt længe over, hvordan indledningen skulle formuleres.

Fordi en indledning, i sagens natur, hører til meget forskellige typer af tekst, så er det ikke altid tilrådeligt at opbygge den efter samme mønster i alle henseende.

Dog er der nogle tommelfingerregler i forhold til indledninger.

Disse tommelfingerregler vil blive gennemgået herunder, så du kan få en ide om, hvordan du skriver en god indledning.

Herudover vil der være et kort eksempel på en god indledning.

Opgavesparring? 

 

Hjælp til at skrive en god indledning

Det kan være meget godt at læse en masse om, hvordan man skriver en god indledning.

Man kan også læse et fint eksempel på indledning.

Det er dog ikke altid, at denne hjælp via envejskommunikation hjælper.

Nogle gange skal der mere til, hvis man gerne vil være helt tryg ved at aflevere sin opgave til sin undervisers bedømmende øjne.

På Studiekorrektur.dk kan du få hjælp til korrekturlæsning af din opgave, din afhandling, din ansøgning, eller hvilken som helst tekst, som du gerne vil have rettet igennem for grammatiske fejl.

Ydermere tilbyder vi på Studiekorrektur.dk at give dig skriftlig feedback på din opgave.

Altså kommentarer til din opgave og forslag til, hvordan du kan gøre den bedre.

En hjælpende hånd, som der også vil komme dig til gode i fremtidige opgaver, hvor du, allerede inden du begynder skrivningen, er opmærksom på, hvilke faldgruber, som netop du skal have fokus på at undgå.

Hvad er en indledning?

Indledningen er din opgaves appetizer.

Den er det første, som din underviser (og andre) læser, når de har din opgave i hænderne.

Netop derfor er den også enormt vigtig.

Ligesom et godt førstehåndsindtryk er vigtigt, når man møder en person, er indledningen vigtig, når man skriver en opgave.

Om Studiekorrektur

Er der tale om en dansk stil i folkeskolen, forventes det ofte kun, at indledningen er på en tre, fire linjer, hvor du ganske kort ridser op, hvad du vil skrive om i din opgave, så læseren er forberedt og ved, hvad der venter hende.

Er der derimod tale om en indledning til en opgave i gymnasiet eller på seminarie- / universitetsniveau, er tre til fire linjer ikke nok.

Her skal de store skyts hives frem.

Ved en almindelig opgave i gymnasiet skal der gerne skrives en 500 til 700 ord i en indledning.

Er der tale om SRO eller SRP, forventes det ofte, at indledningen er endnu længere, mere uddybende og hæftet sammen med en problemformulering.

Det samme gælder alle universitets- og seminarieopgaver.

 

Kort sagt om en indledning

Helt kort sagt, så skal en indledning fange læserens interesse.

Den skal gøre opgavens læser nysgerrig på, hvad der venter han eller hende i opgaven, og give hende lyst til at læsere videre og få flere informationer om emnet, som opgaven behandler, eller spørgsmålet, som den forsøger at besvare.

Herudover skal den præsentere det emne, du skriver om, samt den vinkel, som du lægger på emnet.

Forstået på den måde, at du godt kan behandle et meget stort, bredt emne, som der kunne skrives tykke bøger og lange afhandlinger om, men i din indledning indsnævrer du, hvilke områder af emnet, som du vil beskæftige dig med, så du ikke gaber over en for stor mundfuld.

Dermed kan du komme godt i dybden med emnet, men inden for et afgrænset område.

Såfremt det er en tekst eller en teori, som du undersøger og fordyber dig i, så skal du også i din indledning kort præsentere teksten eller teorien.




Akademisk hjælp 
 

Konkrete overvejelser, der kan sætte dig i gang med at skrive din indledning

Du kan eventuelt lave en brainstorm over spørgsmålene og så begynde at skrive ud fra det, du har fået noteret i din brainstorm.

Konkrete spørgsmål, som du kan besvare for at komme i gang:

• Hvad vil jeg skrive om? Hvad er mit emne? Er mit emne meget bredt, og hvis det er det, hvilke dele af emnet vil jeg så gerne skrive om?
• Hvordan kan jeg gøre emnet spiseligt for en læser, hvordan får jeg det til at fremstå på den mest spændende måde? Er der måske et virkelig stærkt citat i den tekst, jeg skal skrive om, som jeg kan fremhæve i indledningen? Eller kan jeg måske give et helt konkret eksempel fra hverdagen, en almindelig situation i hvilken emnet er relevant, således at min læser føler en identifikation med emnet og får lyst til at læse videre.
• Hvorfor har jeg (eller min underviser) udvalgt netop disse tekster og teorier til at belyse emnet?
• Hvorfor er netop dette emne, som jeg har valgt at skrive om (eller som er blevet mig pålagt at skrive om), vigtigt lige nu? Er der f.eks. nogle samfundsmæssige forhold eller andet, som gør netop dette emne interessant, og i så tilfælde hvilke og hvorfor?

Dette må du ikke, når du skriver en indledning

Gode råd til, hvad man skal gøre, når man skal skrive en indledning, er vigtige.

Det er dog også vigtigt med gode råd til, hvad man IKKE skal gøre, når man skriver en indledning.

Derfor vil der her komme en række gode råd til, hvad du skal holde dig fra, når indledningsskriveriet skal begynde:

• Lad være at gå ud ad en tangent. Du skal hele tiden have øje på, at en indledning skal være kort og præcis, og at uddybninger og forklaringer hører hjemme i selve opgavens analysedel og konklusionsdel.
• Netop derfor er det også vigtigt, at din indledning ikke bliver for lang og snørklet. Gennemgå den gerne flere gange og rens fyldord væk, og forsøg at forkorte lange, snørklede sætninger, så de bliver mere enkle. Det kan tit sagtens lade sig gøre.
• Du skal ikke virke usikker, når du præsenterer emnet, og hvordan du vil behandle det i opgaven. Fraser som: ”Jeg vil forsøge” eller ”Det prøves at”, skal undgås. Skriv hellere: ”Jeg vil analysere”. Eller: ”Jeg vil finde ud af”. Eller: ”Det vil blive undersøgt” eller lignende.

 



Et lille indlednings-life-hack
Nogle gange er det virkelig svært at skrive en god indledning.

Som oftest kan man have planlagt udførligt, hvordan ens opgave skal skrives, og have lagt mange slags analyseplaner, og alligevel finder man ud af noget undervejs, som gør, at opgaven bevæger sig i en helt anden retning end først planlagt.

Og så må man tilbage igen og igen og skrive indledningen om.

En måde at undgå dette ”overarbejde” på er ganske enkelt at skrive indledningen til ens opgave som det allersidste i opgaveskrivningsprocessen.

Skriv indledningen, efter at du har skrevet analysen, diskussionen og konklusionen – dermed er du helt sikker på, HVAD din opgave handler om, og hvilke spørgsmål du skal stille, så de bliver besvaret.
 

En god indledning eksempel

Gode råd er der nok af, når det handler om at skrive indledninger.

Nogle gange kan det dog være rart at læse en god indledning eksempel dansk, der netop benytter sig af nogle af de fifs, der er tilgængelige omkring indledningsskrivning.

Når der som her er tale om et eksempel, kan nedenstående indledning altså ikke bruges i alle opgavers tilfælde, og f.eks. heller ikke som indledning til ansøgning eksempel.

Denne konkrete indledning er en del af en SRP-opgave, der handlede om de magtmetoder, der bliver benyttet i bogen ”The Hunger Games” af Suzanne Collins.

Titlen på SRP-opgaven var: ”Magtbegreber i trilogien The Hunger Games af Suzanne Collins”.
 

Indledning eksempel

Igennem alle tider har magtbegrebet været centrum for store diskussioner. Flere teoretikere, bl.a. Michel Foucault, Steven Lukes og Robert A. Dahl, er kommet med deres bud på, hvordan magt kan forstås og defineres. Hvordan magt udspiller sig, er meget forskelligt. I et totalitært system er der f.eks. tale om en ensretning af magten. Men hvilke former for magt bliver brugt i et totalitært system? Hvordan påvirker magten individet? Og hvor stor magt har det enkelte individ i et totalitært samfund? Romanen The Hunger Games af Suzanne Collins tager bl.a. fat i disse problemstillinger og viser et samfund, hvor magten ses eksplicit i hverdagen. 
Denne opgave vil bestræbe sig på at besvare nogle af de ovenstående spørgsmål i et forsøg på at belyse magtbegrebets facetter. I den forbindelse vil opgaven redegøre for forskellige magtbegreber, som er opstået ud af Foucaults, Steves og Dahls teorier om magt. Fokus vil være på nogle af de forskellige typer af magt, som bliver brugt i The Hunger Games. Yderligere vil der blive redegjort for forskellige totalitære systemer, hvor forskelle og ligheder vil blive fremhævet. Derefter vil romanen blive analyseret ud fra de magtbegreber, som er beskrevet i redegørelsen. Det vil blive undersøgt, hvordan miljø og magt hænger sammen, og hvordan magtanvendelsen påvirker individet. Med specielt fokus på hovedpersonen Katniss vil det blive analyseret, hvordan individet udvikler sig i mødet med magten, og hvordan samfundet udvikler sig i forhold til individet. Derefter vil samfundssystemet i bogen blive diskuteret, med argumentationer for og imod de forskellige systemer, som kan gøre sig gældende i bogen.
Til slut vil jeg perspektivere bogen til vores samfund i dag og kort se på, hvordan den er en kritik heraf, samt konkludere på de resultater, der er blevet belyst i analysen og diskussionen.