Spørgsmålet er måske: Hvordan sætter man komma?
Hvis du har et øjeblik, vil vi gerne sammen med dig gå de væsentligste kommaregler på dansk igennem herunder, og sidst vil du kunne læse mere om vores service, som slet og ret er korrekturlæsning af opgaver skrevet af studerende.
Hvordan sætter man komma ? Sådan sætter du komma - Kommaregler
Komma – det lillebitte tegn i skriften, som både er elsket og hadet af mange mennesker.Tilhører du sidstnævnte gruppe, vil du formentlig have googlet ”kommaregler”, og ”hvordan sætter man komma” mange gange og erfaret, at der er mange forskellige kommaregler.
Måske er du sågar faret vild i junglen af kommaregler? Kommatering behøver dog ikke være så kompliceret, som det nogle gange bliver gjort til.
Hos Studiekorrektur er det vores mission at hjælpe studerende med at få styr på sprog, grammatik og tegnsætning, så disse områder ikke kommer til at trække en ellers fin opgave en karakter ned.
Vi ønsker at dele ud af vores mange års erfaring med og viden om sprog og har derfor udfærdiget denne artikel, som skal hjælpe dig som studerende med at få styr på de forskellige typer af kommaer én gang for alle.
Vi har samlet de 8 vigtigste kommaregler, som du bør kende til, for at kunne sætte komma korrekt:
1. Komma ved opremsninger
2. Komma ved afgrænsninger (tiltaleord og udråbsord)
3. Komma ved forklarende og præciserende tilføjelser
4. Komma ved indskudte sætninger
5. Komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
6. Komma efter ledsætninger
7. Komma foran ledsætninger (valgfrit)
8. Komma foran ”men”
Hvorfor er komma vigtigt?
Måske har du spekuleret over, hvorvidt komma nu er så vigtigt, som mange sprogfolk hævder? Måske har du tænkt, at komma er et lidt overflødigt tegn, som tillægges for meget betydning?Hvis det er tilfældet, er du næppe den eneste. Selvom kommaet kan virke som en beskeden størrelse, skal man dog ikke undervurdere dets betydning for sproget.
Komma udgør intet mindre end sprogets lim - uden komma ville sproget styrte sammen som et hus uden fundament.
Derfor kan det godt betale sig at blive gode venner med det lille tegn. Kommaer de forkerte steder eller manglende kommaer kan ændre en hel sætnings betydning.
Kommaer er også med til at lette læsningen og betyder, at man som læser ikke mister pusten. Det er altså bestemt ikke ligegyldigt om, og hvor du sætter kommaer.
I de værste tilfælde kan kommunikationen slå helt fejl, hvis der er forkert kommatering – dette gælder uanset, om der er tale om en studieopgave, en artikel, en reklame, en mail eller en privatbesked.
Derfor er det vigtigt at sætte komma korrekt i studieopgaver
Korrekt tegnsætning heriblandt kommatering er vigtig i mange forskellige sammenhænge og i særdeleshed, når det gælder studieopgaver.
Ved bedømmelse af studieopgaver lægges ikke kun vægt på det faglige indhold, men også på selve opgavens sprog heriblandt tegnsætning.
Halter sprog og tegnsætning, vil det kunne trække en karakter ned. Sproglige fejl og tegnsætningsfejl så som kommafejl sender et signal til lærer eller eksaminator om sjusk: at opgaven er skrevet på kort tid og ikke er blevet gennemlæst.
Er din opgave derimod skrevet i et klart og korrekt sprog med korrekt tegnsætning, vil det uden tvivl trække din opgave op.
Derfor er den ekstra tid, du bruger på at læse korrektur på din opgave, inden du afleverer den, godt givet ud. Har du brug for hjælp til korrekturlæsning, står vi altid klar til at hjælpe dig her hos Studiekorrektur.
Vi har mange års erfaring med korrekturlæsning og tilbyder levering inden for 24 til 72 timer. Vi tilbyder ikke kun korrekturlæsning, men også Opgavesparring, hvor du får feedback på din opgave, så du er bedre klædt på til selv at skrive og gennemlæse din næste opgave.
Hvordan sætter man komma? De 8 vigtigste kommaregler
I junglen af kommaregler har vi udvalgt 8, som vi mener, er de vigtigste at kende til. Har du styr på disse 8 kommaregler, er du godt rustet til at skrive og læse korrektur på din næste opgave. Kendskab til og mestring af disse 8 kommaregler vil betyde en markant reducering af kommafejl i din opgave og dermed en forbedring af sproget, som med stor sandsynlighed vil resultere i en højere karakter. - Komma ved opremsninger
Ved opremsninger er reglen, at der enten sættes komma eller bruges et sideordnende bindeord som ”og” eller ”eller”. Typisk sættes der komma mellem de første opremsningsled og et bindeord foran det sidste opremsningsled. Manglende opremsningskommaer kan give en væsentlig betydningsforskel i sætningen – se blot nedenfor:
Eksempel: Anne Louise Rikke og Signe skulle sammen til fest (uden opremsningskommaer = to personer).
- Komma ved afgrænsninger (tiltaleord og udråbsord)
Reglen her er, at der ved selvstændige sætningsdele, oftest i begyndelsen eller slutningen af en sætning, sættes komma for at afgrænse disse sætningsdele. Dette gælder for tiltaleord, når man henvender sig til én eller flere personer og udråbsord så som ”av”, ”åh”, ”ih”, ”øv” og ”puha”.
Eksempel: Vil du række mig vandet, Søren? (tiltaleord)
- Komma ved forklarende og præciserende tilføjelser
Hvad angår forklarende og præciserende tilføjelser, er reglen, at der sættes komma omkring disse tilføjelser i sætninger. Disse tilføjelser er parentetiske, idet de indeholder ekstra information, som kan sættes i parentes. Derfor kan de fjernes fra sætningen uden, at sætningen går i opløsning. Tommelfingerreglen er, at når du kan indsætte et ”i øvrigt”, ”for resten”, ”herunder”, ”for eksempel”, ”især” eller ”lignende”, er der tale om en tilføjelse.
Eksempel: Hun elsker slik, (især lakrids).
- Komma ved indskudte sætninger
Denne regel er beslægtet med den forrige. Indskudte sætninger er ligesom tilføjelser parentetiske og indeholder uddybende information. Derfor kan disse typer sætninger også udelades fra sætningen uden, at sætningen bliver opløst og mister sin betydning. Der sættes komma omkring indskudte sætninger for at markere, at der netop er tale om indskud.
Eksempel: I huset, (hvor deres familie bor), er der plads til mange mennesker.
- Komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
Denne kommaregel kræver, at man har kendskab til forskellige typer af sætninger. En helsætning er den mest udbredte type sætning og indeholder et udsagnsled og som regel et grundled. Består en sætning af to helsætninger (grundled og udsagnsled x 2), sættes der komma mellem de to helsætninger – dette gælder uanset, om helsætningerne er bundet sammen af et sideordnende bindeord eller ej. Mens en helsætning er kendetegnet ved at kunne stå alene, gælder det modsatte for en ledsætning, der, som navnet indikerer, udgør et led i en anden sætning. Ligesom helsætninger kan ledsætninger også være bundet sammen af et sideordnende bindeord som ”og” eller ”eller” og dermed være sideordnede. Er dette tilfældet, skal der være komma mellem de to sideordnede ledsætninger.
Eksempel: Det er en plante, der kun findes få steder i verden, og som kun få kender til (en helsætning og to sideordnede ledsætninger).
- Komma efter ledsætninger
En ledsætning er som sagt en sætning, der ikke kan stå alene, da den fungerer som en underordnet del af en helsætning. Ledsætninger har flere karakteristika, som de kan genkendes på: De indledes oftest med et underordnende bindeord, og de har en særlig ordstilling. Eksempler på underordnende bindeord er: ”da”, ”før”, ”imens”, ”når”, ”fordi”, ”siden”, ”hvis”, ”medmindre”, ”såfremt”, ”selv om”, ”skønt”, ”så”, ”således (at)”, ”end” og ”som”. Alle sætninger, der begynder med et sideordnende bindeord, er ledsætninger. En anden måde at genkende ledsætninger på er ved hjælp af ikke-prøven, som består i at sætte et ”ikke” ind i sætningen. Kommer ”ikke” før udsagnsleddet, er der tale om en ledsætning, og kommer ”ikke” efter udsagnsleddet, er der tale om helsætning. Kommareglen i forhold til ledsætninger er, at der altid skal være komma efter en ledsætning.
Eksempel: Når du går hjemmefra, skal du huske at låse døren.
Eksempel: At barnet vokser, er et godt tegn.
- Komma foran ledsætninger (valgfrit)
I modsætning til forrige regel er denne kommaregel valgfri. I 2004 besluttede Dansk Sprognævn at gøre det valgfrit, hvorvidt man sætter komma foran ledsætninger – også kaldet startkomma. Alligevel sætter de fleste mennesker stadig startkomma svarende til det traditionelle, grammatiske komma. Uanset hvad man gør, er det vigtigste dog at være bevidst om, hvad man gør, samt at være konsekvent. Sætter man komma foran en ledsætning, sætter man startkomma, og sætter man ikke komma foran en ledsætning, sætter man ikke startkomma.
Eksempel: Jeg sagde til ham at han skulle huske min taske (uden startkomma).
- Komma foran ”men”
Den sidste kommaregel vedrører ordet ”men”. Indleder ”men” en sætning, skal der altid være komma foran ”men”. Følger der ikke en sætning, men blot en sætningsdel efter ”men”, er det valgfrit, hvorvidt du vil sætte komma.
Eksempel: Hun meldte afbud til arrangementet, men hun gjorde det i det mindste i god tid (komma foran ”men”).
Eksempel: Du må gerne gå(,) men ikke løbe herinde (valgfrit med komma foran ”men”)
Hvordan sætter man komma ? Har du brug for hjælp til at rette kommafejl og andre sproglige fejl?
Der er ingen skam i at erkende, at man har brug for hjælp til korrekturlæsning.Måske tiden eller overskuddet bare ikke er der til at få styr på sprog, tegnsætning og kommatering lige nu? Eller måske du har svært ved at få øje på dine egne sproglige fejl og tegnsætningsfejl?
Så er du i hvert fald ikke alene. Og netop derfor har vi hos Studiekorrektur dygtiggjort os inden for korrekturlæsning, så vi er i stand til at tilbyde den bedste korrekturlæsning til dig.
Vi ønsker at hjælpe studerende i en tid, hvor der bliver mindre og mindre tid til vejledning og feedback på opgaver.
