Det er vi, fordi vi har nogle knalddygtige korrekturlæsere, som har helt tjek på de grammatiske regler. De er vilde med at gå på jagt efter gemte stavefejl og manglende kommaer, og de er vant til at læse korrektur på lige netop studieopgaver som din.
Samtidig er vi nogle af de billigste på markedet, og så arbejder vi med lynets hast. Vidste du, at du kan få lavet grammatisk tjek/grammatiktjek på din opgave på blot 24 timer? Det forklarer vi meget mere om længere nede i denne artikel.
Hvem er Studiekorrektur?
Studiekorrektur er et digitalt korrekturbureau, som specialiserer sig i at hjælpe studerende i mål med deres eksamensopgaver fx ved at lave grammatiktjek og sproglige optimeringer.Siden firmaets begyndelse i 2014 har vi hjulpet langt over 5000 studerende med at pudse deres opgaver af, så de kunne aflevere de bedst mulige resultater til lærer og censor. Vi får enormt god feedback fra glade studerende, som siger, at den lynhurtige hjælp er alle pengene værd. Du kan selv dykke ned i vores anmeldelser på Trustpilot her.
Når du kontakter Studiekorrektur, er det Martin, du får fat i. Det er ham, der driver bureauet, og ham, der hjælper alle de studerende godt i gang med en korrekturaftale hos os.
Bag Martin står ca. 70 freelance korrekturlæsere, som alle kan deres kram. De kommer fra forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men fælles er, at de har gennemgået et snævert nåleøje for at være med på holdet. Derfor kan vi tilbyde professionel hjælp til at skrive og aflevere en god, akademisk opgave.
Her har vi alle sammen skrevet akademiske opgaver selv og kender derfor både de skrevne og uskrevne regler, opgaven skal opfylde.
Brug denne tjekliste, når du skriver opgaver
Uanset om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, så er der nogle helt basale retningslinjer, der kendetegner den gode opgave. Her er 10 af de vigtigste punkter, som skal tjekkes af:
- Først og fremmest har du sat dig ind i din studieordning, din fagbeskrivelse og din opgaveformulering, så du er helt klar over, hvad opgaven skal indeholde for at kvalificere sig som en god opgave.
- Du laver en kort og præcis problemformulering eller tese, som snævrer dit emne ind. Denne skal være din rettesnor hele opgaven igennem. Måske laver du tilhørende arbejdsspørgsmål, som du skal besvare undervejs.
- Du bruger god tid på at finde relevante kilder og validere dem. Det vil sige, at du både før skrivningen og under skrivningen holder dig opdateret på litteratur indenfor dit fagfelt og indenfor dit specifikke emne. Du forholder dig kildekritisk til det, du læser, og skaber overblik over, hvilke teorier der er almenkendte, og hvilke der fremsætter nye ideer. Husk, at gode teoritekster er altid peer-reviewed.
- Du bruger din indsamlede litteratur aktivt i din opgave. Det vil sige, at du sørger for at introducere de kilder, du anvender, og reflekterer kort over deres relevans. Du beskriver selvfølgelig teorien med dine egne ord, så du ikke kommer til at plagiere. Du bruger desuden teoribegreberne analytisk på dit emne, og du citerer kort teksten, når det er relevant. Citater fra din litteratur er altid fulgt op med din egen analyse/refleksion/perspektivering til emnet.
- Du balancerer de taksonomiske niveauer på den måde, du er blevet vejledt i. Det er lidt forskelligt fra fag til fag om redegørelse, analysen eller diskussionen skal fylde mest. Som udgangspunkt siger man, at analysen og fortolkningen skal fylde mest, da det er her, man behandler sit emne med de metoder, man har lært. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvor meget hvert afsnit skal veje.
- Du skriver i et akademisk sprog, hvilket betyder, at du skriver i en neutral, faglig tone og minimerer talesproglige formuleringer. Du prøver at udelukke dine egne holdninger, når du skriver, så teksten fremstår så objektiv, saglig og præcis som muligt. Du må gerne inddrage dine egne holdninger, når det er relevant; fx i en fortolkning, diskussion eller vurdering, men husk at give faglige begrundelser for det, du mener.
- Du har øje for din modtager, så modtageren kan forstå det, du skriver. Du skal nemlig både sørge for at definere de begreber, du bruger og lave korte beskrivelser undervejs, når du inddrager noget ny teori/empiri, så læseren kan følge med. Tænk på, at læseren ikke har været igennem hele den forståelsesproces, du selv har. Du holder også læseren i hånden gennem teksten fx ved at lave metabeskrivelser, der leder læseren fra et afsnit til et andet, mens du sørger for at opsummere de vigtigste pointer undervejs.
- Du bruger tid på at redigere din opgave. Det er redigeringsprocessen, som løfter din opgave op på et højere akademisk niveau. Her skal du kigge på, om nogle pointer mangler at blive uddybet, om nogle afsnit ikke var helt så relevante alligevel, og om der mangler belæg for det, du siger, og du derfor skal læse op på litteraturen igen. Du skal overordnet set sørge for, at du får besvaret din problemformulering til fulde og har tjekket de forudgående punkter af.
- Du prioriterer korrekturlæsningen. Når indholdet spiller, er korrekturlæsningen det, som får opgaven til at skinne. Her gennemgår du nemlig teksten for dårlige formuleringer, alt for lange sætninger, grammatikfejl og stavefejl. Selvom du synes, du har skrevet perfekt, er det stensikkert, at der er fejl, du ikke har opdaget. Med korrekturlæsning gør du læseoplevelsen god for din lærer og censor, som jo også bedømmer dit sproglige og grammatiske niveau, når de giver karakterer. Det kan altså godt betale sig at lægge hårdt arbejde i denne fase.
- Du har helt tjek på formalia. Det vil sige, at din opgave opfylder de formelle krav som fx antallet af tegn og informationerne i sidehovedet. Der kan også være formelle krav om, hvordan layoutet, forsiden, indholdsfortegnelsen og litteraturlisten skal se ud. Eller måske en særlig måde at angive bilag på. Spørg din underviser, hvis du er i tvivl.
Kunne du tjekke alle punkterne af på denne tjekliste? Hvis ikke, er det bare at komme i sving. Der er heldigvis masser af gode råd at hente både på nettet og hos dine undervisere og vejledere.
Her hos Studiekorrektur kan vi også hjælpe. Vi kan både ordne korrekturfasen for dig og vejlede dig i din redigeringsproces. Læs om mulighederne herunder.
Standardkorrektur: Grammatik-tjek af din opgave
Hvis du leder efter det allersidste korrekturtjek/grammatiktjek af din opgave, så er Standardkorrektur måske noget for dig. Her støvsuger vores korrekturlæsere de overfladiske fejl som stavefejl og slåfejl og laver et komplet grammatisk tjek på ord og tegnsætning. De sætter komma på ny, så grammatikken spiller. Standardkorrektur er god til opgaver, som allerede har været igennem redigering og første korrektur og bare lige mangler det professionelle ørneblik.Standardkorrektur koster 29,95 DKK pr. normalside (2400 tegn inklusive mellemrum).
Premiumkorrektur: Grammatik-tjek med sproglig optimering
I Premiumkorrektur går vi lidt dybere til værks i teksten. Udover at rette alt det basale som i Standardkorrektur, kigger vi nemlig også på, om nogle af dine sætninger bør optimeres. Det kan være talesprog, vi retter til skriftsprog. Det kan også være lange, kludrede sætninger, som vi omskriver, så de står helt skarpt. Eller det kan være misvisende ord, vi finder bedre synonymer for. Premiumkorrektur er vores mest populære løsning, fordi man får rigtig meget for pengene.Premiumkorrektur koster 34,95 DKK pr. normalside (2400 tegn inklusive mellemrum).
Opgavesparring: Individuel vejledning til en bedre opgave
Der bliver desværre skåret mere og mere ned på vejledningstimer på uddannelserne, og det, synes vi, er ærgerligt. Derfor tilbyder vi Opgavesparring, hvor vi læser dit udkast igennem, retter de ting, vi har aftalt sammen med dig, og giver dig en længere, individuel feedback på, hvad du med fordel kan redigere og optimere i din opgave.Opgavesparring består af:
- Optimering/justering af din problemformulering
- Vurdering og forbedring af opgavens struktur i henhold til reglerne for en akademisk opgave
- Optimering af den røde tråd i opgaven
- Forbedring af indledning samt konklusion
- Tjek af dine referencer i sammenhæng med din litteraturliste
- Tydeliggørelse af opgavens styrker og svagheder
Lynhurtige leveringstider på tjek af grammatik og sprog
Uanset hvilken løsning, du vælger til din opgave, kan vi love dig, at du lynhurtigt får din opgave tilbage i gennemrettet form, så du kan få afleveret den og komme sikkert ud på den anden side af eksamen.Vi arbejder med faste leveringstider, der lyder sådan her:
- Er din tekst op til 20 sider, kan vi levere den tilbage til dig indenfor 48 hverdagstimer – altså 2 døgn.
- Er din tekst mellem 20 og 100 sider, kan den være gennemrettet og klar indenfor 72 hverdagstimer – altså 3 døgn.
Er tidsplanen skredet? Så kan du tilkøbe ekspreslevering for et tillæg på 50%. Her kaster vi alt, vi har i hænderne, og kaster os i stedet over din opgave med det samme. Det betyder, at du får den tilbage et døgn hurtigere end den normale leveringstid.
Skal vi tjekke grammatikken for dig?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om de forskellige korrekturløsninger, vi tilbyder.Du kan indhente et uforpligtende tilbud her på siden eller kontakte os direkte på vores mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på vores telefon: +45 7199 8084.
Så laver vi gerne en vurdering af, hvilken løsning der passer til din opgave.
Reserver eventuelt også tid til korrektur (gratis) her på siden med det samme.
Vi glæder os til at lave grammatiktjek og optimering på din opgave!