Et eller to ord - sammensatte ord
Et eller to ord - om sammensatte ord
Det danske sprog kan give anledning til mange problemer.
Et af dem er, hvorvidt ord skal skrives i et eller to ord.
Skriver man for eksempel sprog ekspert eller sprogekspert?
Og er det korrekt at skrive, at hun er ekspert inden for sprog eller indenfor sprog?
Rigtig mange skriver fejlagtigt disse ordforbindelser i to ord.
Faktisk er det én af de hyppigste fejl i det danske sprog, så du er bestemt ikke alene, hvis du også har svært ved netop dette.
Heldigvis er der hjælp at hente.
Det behøver nemlig ikke være så indviklet.
Læs med her, og bliv klogere på, hvornår ordforbindelser skal skrives i et eller to ord.
Akademisk hjælp
Først og fremmest må man have styr på, hvilken type ord problemet angår.
Svaret hertil er sammensatte ord.
Som navnet indikerer, er et sammensat ord et ord, der er sat sammen af to eller flere ord.
Sammensatte ord findes inden for flere ordklasser, men langt de fleste sammensatte ord er substantiver (navneord).
Og det er især sammensatte substantiver (navneord), som volder problemer.
Her ses en udbredt tendens til at dele sammensatte substantiver (navneord) op i to ord.
Der er ingen hjælp at hente fra stavekontrollen på hverken computeren eller mobilen.
Derfor kræver det, at du ved, hvornår et ord skal skrives i et eller to ord.
Og det kan godt svare sig at få knækket koden til det.
Sammensatte ord og regler derom er vanskelige!
Der er flere gode grunde hertil, men særligt én er vigtig at fremhæve.
Når vi skriver – ikke kun i hverdagen, men også i forbindelse med studiet – ønsker vi at kommunikere klart og korrekt, så budskabet trænger igennem.
Har man ikke styr på de sammensatte ord, kan det forvirre modtageren, for betydningen af en sætning ændrer sig alt efter, om et ord skrives i et eller to ord.
Tag blot følgende eksempel: ’Hun er en dansklærer’ og ’Hun er en dansk lærer’.
Førstnævnte er en lærer, som underviser i dansk, og sidstnævnte er en lærer, som er dansk.
Der er altså væsentlig forskel på betydningen af de to sætninger.
Et eller to ord - huskeregel
Der findes en simpel huskeregel, som kan gøre det lettere at afgøre, hvornår et ord skal være i et eller to ord.
Huskereglen går i al sin enkelthed ud på at sige ordet højt.
Ved at udtale ordet kan du nemlig høre, hvordan det skal staves.
Når du udtaler ordet, skal du lægge mærke til tryk.
Tryk er fremhævelse af en eller flere stavelser i et ord.
Hvis der er ét tryk på første ord, skal det staves i ét ord – dette er tilfældet med dansklærer, hvor der kun er tryk på dansk og derfor tale om et sammensat ord.
Hvis der derimod er to tryk, skal det staves i to ord – dette er tilfældet med dansk lærer, hvor der er tryk på både dansk og lærer, og derfor er der tale om to adskilte ord.
Du er også meget velkommen til at konsultere vores side SKRIVEHJÆLP.
Et par undtagelser
Ingen regler uden undtagelser.
Dette gælder også for førnævnte huskeregel.
Her vil vi gennemgå tre af sådanne undtagelser eller afvigelser fra reglen.
- To udtaler - to stavemåder
I få tilfælde kan en ordforbindelse udtales på to forskellige måder dvs. med både ét tryk og med to tryk, uden at betydningen ændres.
Eksempler på sådanne ordforbindelser er:
en kæmpesucces eller en kæmpe succes
en lettilgængelig bog eller en let tilgængelig bog
et tyndtbefolket land eller et tyndt befolket land
- Forstærkende førsteled
Sammensatte ord, hvis førsteled er forstærkende, staves altid i ét ord, også selvom de udtales med to tryk.
Eksempler på sådanne sammensatte ord er:
Allerbedst, supersød, megastor, smadderærgerlig, herresjov og kanongod
- Præpositioner (forholdsord) eller adverbier (biord)
For nogle ordforbindelser varierer stavemåden alt efter, om de bruges som præpositioner (forholdsord) eller adverbier (biord).
Bruges ordforbindelsen derimod som adverbium (biord), hvor der ikke er en styrelse, dvs. noget som kommer bagefter ordet, skal ordforbindelsen altid skrives i ét ord.
Et par eksempler herpå er:
Hun er ekspert inden for (eller indenfor) sprog og litteratur (præposition) vs. Hun sad længe indenfor (adverbium)
Lejligheden ligger lige over for (eller overfor) supermarkedet (præposition) vs. Der er fest i lejligheden overfor (adverbium)
Det er oppe over (eller oppeover) deadline (præposition) vs. Deadline er oppeover (adverbium)
Vær dog opmærksom på, at styrelsen også kan stå før præpositionen (forholdsordet) f.eks. i starten af sætningen.
I sådanne tilfælde er det stadig valgfrit, om ordforbindelsen skrives i et eller to ord.
Et eksempel herpå er:
Derhjemme følte hun sig ikke uden for (eller udenfor)
