- Redegørelse
- Analyse
- Perspektivering/diskussion
Redegørelsen er den grundlæggende indføring i problemfeltets kontekst og opgavens empiri. Analysen er hoveddelen, som skal vægte mest i enhver opgave.
Det er analysen, som søger at finde svaret på den problemstilling, som opgaven stiller, ud fra fagenes teorier og metoder.
Den sidste del af opgaven kan synes mere fluffy og svær at indkapsle med få ord.
I det følgende vil du forhåbentlig blive lidt klogere på, hvad en diskussion er, og hvordan man kan gribe den an, når man skal skrive en opgave.
Akademisk hjælp
Hvad er en diskussion?
Når man hører ordet ’diskussion’, vil de fleste nok først komme til at tænke på en situation, hvor to eller flere parter er uenige om et emne og derfor udveksler synspunkter.Og det er egentlig heller ikke så langt fra, hvad en diskussion i en akademisk sammenhæng dækker over.
En af ordbogens definitioner af ordet ”diskussion” lyder således: ”belysning af en sag gennem fremdragelse af forskellige sider af den”.
Når man skal skrive en diskussion i en skriftlig opgave, handler det altså om at vise, at man kan belyse sagen fra mere end blot det ene synspunkt, som er fremlagt i opgavens analysedel.
Diskussionen handler om at kunne stille sig kritisk over for sine egne synspunkter.
Med synspunkterne tænkes der her på de delkonklusioner, som man er kommet frem til i sin analyse.
Selvom det kan virke kontraintuitivt at kritisere den undersøgelse, man lige selv har lavet, så er det faktisk med til at validere din undersøgelse yderligere.
Hvis man i en opgave overhovedet ikke stiller sig kritisk over for de resultater og konklusioner, man kommer frem til i analysen, så kan analysen komme til at fremstå unuanceret og usaglig.
Alle aspekter af vores verden vil altid have flere nuancer og flere svar end blot ét.
Det er derfor en styrke at kunne se på sit emne fra flere perspektiver end blot det, som er hovedperspektivet i opgaven.
Hvordan kan man lave en diskussion?
En diskussion kan omhandle flere forskellige aspekter af en undersøgelse.For det første kan man diskutere, om der har været nogle faktorer i undersøgelsen, som kan have medvirket til, at resultatet er blevet som det er blevet.
Er der noget i konteksten, som kan have spillet ind på resultatet, selvom der ikke er taget højde for det i udførelsen af undersøgelsen?
Det er det, man kan kalder fejlkilder.
For det andet kan man diskutere, om de metoder, der er blevet brugt til undersøgelsen, nødvendigvis er de eneste frugtbare metoder til at undersøge netop dette emne.
Og måske vil resultaterne endda være blevet nogle helt andre, hvis man have brugt en anden metode og fokuseret på nogle andre aspekter i empirien.
Metodiske overvejelser er altid vigtige at have med i en akademisk undersøgelse, fordi valget af metode danner grundlaget for den måde, du vælger at anskue det fænomen, du ønsker at undersøge, på.
For det tredje kan det være relevant at diskutere fremgangsmåde.
Dette dækker delvist over både diskussion af kontekst og metode, men det kan også være måderne, empirien er indsamlet på.
Er der for eksempel blevet brugt et interview, kan det være godt at diskutere, om måden, interviewet er blevet udført på, kan have haft en indvirkning på informanternes svar, og om et spørgeskema frem for et interview ville have frembragt nogle andre aspekter af fænomenet.
Der er altså masser af ting at tage højde for, når man skriver sin diskussion.
Det, man blot skal holde sig for øje, er, at der altid er mere end ét korrekt svar, når man undersøger fænomener fra den virkelige verden, og at det ikke er farligt at kritisere sine egne resultater i en opgave.
Det er kun godt!
Skal der være et afsnit om en afgrænsning i min opgave?
Det er forskelligt fra opgavetype til opgavetype, om afgrænsningen skal være eksplicit formuleret i din opgave.
Dette bør du altså altid spørge din vejleder eller lærer til råds om.
Men uanset om afgrænsningen skal have et selvstændigt afsnit i din opgave eller blot skal nævnes, så er det altid en hjælp for dig selv som analytiker og undersøger at holde dig din afgrænsning for øje!
Og desuden er det altid et plus at kunne formulere opgavens videnskabelige styrker og svagheder, hvilket altid er et spørgsmål om afgrænsningen af dit problemfelt eller dine teoretiske og metodiske tilgange.
Vi håber meget på, at ovenstående skriv om metode kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.
