Hvad er det nu lige, en delkonklusion er? Læs videre her og bliv klogere!
Delkonklusion – en hjælp til dig og din læser
Når man skriver en akademisk opgave, så går man altid ud fra en problemstilling.
Enten har du selv lavet din problemstilling, eller også har din underviser/vejleder lavet den til dig.
Problemstillingen skal besvares gennem en analyse af noget materiale, og analysen skal diskuteres eller perspektiveres til noget andet.
Når dette er gjort, skal det hele sammenfattes i en samlet konklusion.
Denne inddeling af en skriftlig opgave har du nok hørt om før.
Nogle gange følger der nogle underspørgsmål med til problemformuleringen.
Disse underspørgsmål vil typisk lægge op til at blive besvaret på flere forskellige taksonomiske niveauer. Altså: Det første spørgsmål besvares gennem en redegørelse, det næste gennem analysen og det sidste gennem en diskussion/perspektivering.
Underspørgsmålene er en hjælp til, at opgaven får en god progression, og at den røde tråd bibeholdes.
Og det er her, delkonklusionerne kommer ind i billedet.
En opgave vil typisk blive inddelt i afsnit (indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion), og disse afsnit kan igen inddeles i underafsnit.
Hvert afsnit skal komme frem til en delkonklusion.
Hvad er en delkonklusion?
En delkonklusion er resultaterne af et specifikt afsnit. Modsat en konklusion som er resultaterne af hele opgaven.
Det vil sige, at en opgave med fordel kan bygges op på følgende måde:
- Indledning
- Problemstilling præsenteres
- Redegørelse
- Underspørgsmål 1
- Redegørelse (besvarelse af underspørgsmål 1)
- Delkonklusion 1
- Analyse
- Underspørgsmål 2
- Analyse (besvarelse af underspørgsmål 2 ud fra delkonklusion 1)
- Delkonklusion 2
- Diskussion
- Underspørgsmål 3
- Diskussion (besvarelse af underspørgsmål 3 ud fra delkonklusion 1 og 2)
- Delkonklusion 3
- Samlet konklusion
- Problemstilling besvares
Hjælp til strukturering af din opgave
Hvis der ikke medfølger underspørgsmål til din problemformulering, så kan du med fordel selv formulere nogle underspørgsmål, som du kan bruge som rettesnor for din skriveproces.
Det kan være en stor hjælp at inddele sin opgave i mindre ”opgaver”, sådan at man ikke farer vild i de mange siders tekst.
Hvis man laver en progression, hvor den ene delkonklusion fører videre til den næste delkonklusion, som fører videre til den næste, så vil man automatisk få en større struktur i skriveprocessen, men ens læser vil også have nemmere ved at følge med i opgavens overordnede argumentation.
Tag din læser ved hånden gennem opgaven
Man må gerne være tydelig omkring, hvad formålet er med hvert afsnit.
Dette kan hjælpe læseren til at forstå, hvorfor afsnittene kommer i den rækkefølge, de gør, og hvordan de hænger sammen som en argumentation.
- Et afsnit kan fx indledes med en sætning som ”I det følgende afsnit vil det blive undersøgt, hvordan…” eller ”I det følgende afsnit vil jeg undersøge, hvordan…” (Husk at spørge din vejler, om du som skribent skal være tydelig eller usynlig i opgaven, altså om der skal stå ”jeg”).
- Et afsnit kan fx afsluttes med en sætning som ”I det foregående afsnit blev det klart, at…” eller ”Denne analyse tyder altså på, at…”
Hvis man er opmærksom på, at hvert afsnit indeholder hver sin lille delkonklusion, så undgår man også, at ens afsnit bliver for lange og indeholder for mange forskellige pointer på en gang. Det kan altså være en god hjælp til dig selv og ikke mindst din læser at inddele din opgave i mindre delkonklusioner for at bevare den røde tråd og skabe en god struktur i din opgave.
Skal der være et afsnit om en afgrænsning i min opgave?
Det er forskelligt fra opgavetype til opgavetype, om afgrænsningen skal være eksplicit formuleret i din opgave.
Dette bør du altså altid spørge din vejleder eller lærer til råds om.
Men uanset om afgrænsningen skal have et selvstændigt afsnit i din opgave eller blot skal nævnes, så er det altid en hjælp for dig selv som analytiker og undersøger at holde dig din afgrænsning for øje!
Og desuden er det altid et plus at kunne formulere opgavens videnskabelige styrker og svagheder, hvilket altid er et spørgsmål om afgrænsningen af dit problemfelt eller dine teoretiske og metodiske tilgange.
Vi håber meget på, at ovenstående skriv om metode kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.
Vi har skrevet lidt mere om andre aspekter af det at skrive en god opgave. Læs gerne med!
