Hvad er datid?

Hvis man ganske kort skal forklare, hvad ”datid”, på latin kaldet ”præteritum”, er for en størrelse, vil man først og fremmest sige, at det er en bøjningsform af et verbum.

Et verbum kaldes også på dansk et ”udsagnsord”.

Et verbum dækker over en handling.

Noget som subjektet, grundleddet, i en sætning foretager sig eller gør, f.eks. ”spise”.

Hvis man skal bøje verbet ”spise” i formen datid, bliver ordet ”spise” til ”spiste”.

Jeg spiste.
Altså noget, som subjektet gjorde i fortiden.

Om Studiekorrektur

 

Tempus

De to bøjningsformer nutid og datid tilhører den grammatiske kategori, som man kalder for ”tempus”. ”Tempus” betyder ”tid”, men her skal ikke forstås regulær tid.

Altså den tid, som vi også kan aflæse på et ur, f.eks. at klokken er 12:10 om eftermiddagen, og at det er efterår, og at året er 2022.

Den grammatiske tid er andeledes, fordi den er subjektiv.

Hvad subjektet mener, at der er foregået i henholdsvis fortiden, nutiden og fremtiden samt hvordan, kan være meget subjektivt. 
 

Hvad er førdatid?

På dansk omtaler både bøjningsformen ”datid”, ”førnutid” og ”førdatid” noget fortidigt og tilhører den grammatiske kategori ”tempus”, fordi de siger noget om, hvornår subjektet opfatter, at en begivenhed foregår.

Datid fortæller om noget, der skete i fortiden.
F.eks. Jeg spiste.

Førnutid til gengæld siger noget om fortidige begivenheder, der kan sige noget om den nutid, som subjektet befinder sig i, f.eks.:

Jeg har spist, så jeg går nu.

Fordi subjektet allerede har spist, er ”det” klar til at gå nu.

Førdatid dansk siger noget om fortidige begivenheder, der belyser øvrige fortidige begivenheder, der ligger tættere på ”nu” i tid, f.eks.:

Jeg havde spist, så jeg kunne gå tidligt.

Subjektet havde altså spist før på dagen, så ”det” kunne gå tidligt, fortæller ”det” nu efterfølgende.


Tilbud på korrektur
 

 

Hjælp til datid og førdatid

På Studiekorrektur.dk er det vores mål, at det skal være nemmere at forstå grammatik.

Du har sikkert allerede spurgt din lærer, hvad både datid og førdatid er for nogle størrelser?

Måske forstod du ikke din dansklærers svar?

Måske gjorde du, men har fuldstændig glemt det, fordi den slags oplysninger ikke altid klæber helt ordentligt fast.

Det kan derfor altid være en god ide at få genopfrisket ens viden, og derfor forsøger vi her på Studiekorrektur.dk at give jer svar på alle jeres grammatiske spørgsmål – også om datid og førdatid.

Er du ved at skrive en opgave, en stil, SRO eller noget lignende, er det altid en god ide at få din tekst korrekturlæst.

Er din mor, far, tante, veninde eller en anden tæt på dig rigtig god til grammatik, kan du selvfølgelig spørge ham eller hende, om de vil hjælpe.

Er du ikke så heldig at have nogen tæt på dig, som er superstærke i den dansk grammatik, så står vi altid klar til at hjælpe dig med korrekturlæsningen her på Studiekorrektur.dk.



Akademisk hjælp 


Udsagnsordets seks danske former
Førdatid bliver rent praktisk udtrykt ved bøjningsformet ”kort tillægsform” – også kaldet præteritum participium.
Kort tillægsform er en ud af seks former, som et verbum kan bøjes i på dansk: navneform, bydemåde, nutid, datid, kort tillægsform og lang tillægsform.

For at forstå både datid og førdatid er det vigtigt at gennemgå disse seks bøjningsformer fra en ende af:
 

Navneform / Infinitiv
På latin kaldes navneform for ”infinitiv.”

På dansk kaldes navneform også somme tider for navnemåde. Et udsagnsord i navneform sætter man ordet ”at” foran.

Dette betyder også, at du kan finde ud af, hvorvidt et udsagnsord er skrevet i navneform ved at sætte ”at” foran – hvis det lyder rigtigt med ”at” foran, så står det (næsten altid) i navneform.

Navneform er et udsagnsords grundform.

Det er den form, et udsagnsord optræder i en retskrivningsordbog.

Eksempler på udsagnsord i navneform:

• At løbe
• At bage
• At gøre

 
Reserver tid


Bydemåde / Imperativ
Bydemåde kaldes på latin for ”imperativ.”

Man finder et udsagnsords bydeform ved at fjerne –e fra navnemåden.

Nogle gange skal man fjerne både konsonant og –e, og en sjælden gang imellem skrives udsagnsordet helt ens i dets navneform og bydemåde.

Bydemåde er den absolut korteste form, som et udsagnsord kan optræde i.

Et udsagnsord i bydemåde lyder som en kommando.
F.eks. Flyv! Se! Hop!
 
Eksempler på udsagnsord i bydemåde:
 

• Løb (her har man fjernet –e fra udsagnsordets navneform).
• Bag (her har man fjernet –e fra udsagnsordets navneform).
• Gør

 
 
Nutid / Præsens
”Præsens” er det latinske ord for det danske ”nutid.”

Et udsagnsord bøjet i nutid betegner noget, som et subjekt gør lige nu.
 
F.eks. ”jeg løber” – det er noget, som jeget gør lige præcis nu.
 
Man finder et udsagnsords nutidsform ved at sætte –r på dets navneform.
 
Eksempler på udsagnsord i nutid:
 

• Henter (her har man sat et –r på udsagnsordets navneform).
• Bager (man har sat et –r bag på udsagnsordets navneform).

 
 
Datid / Præteritum
 
Der er fire måder, hvorpå vi på dansk sætter et udsagnsord i datidsform.
 
Den første måde er den mest brugte.
Du sætter endelsen –de eller –ede på udsagnsordets navneform.
 
Eksempel på dette:
 

• Hentede (her har man sat endelsen –de bag på udsagnsordets navneform).

Den anden måde, hvorpå man kan lave et udsagnsord om til datid, er ved at sætte endelsen –te på ordets bydemåde (og altså ikke navneformen).
 
Udsagnsord i datid med endelsen –te:
 

• Læste (her har man taget udsagnsordets korteste form ”læs”, bydemåde, og sat endelsen –te på og dermed skabt datidsformen).

 
En tredje måde, hvorpå et udsagnsord kan laves om til datidsform, er ved ingen endelse at give det.
Her er udsagnsordet ens i dets korteste form, nemlig bydemåden og i datid.
 
Eksempler på udsagnsord, der er ens i deres bydeform og datidsform:
 

• Løb
• Kom

 
 
Den fjerde og sidste måde, hvorpå man kan bøje et udsagnsord til datid, handler om de udsagnsord, der får en vokalændring, når de bøjes i datid.
En sjælden gang imellem ændres endelsen også til –t eller noget andet end –t.
 
Disse verber, der får en vokalændring, kaldes uregelmæssige verber, fordi de ikke følger nogle regler, og man ikke bare kan putte dem ind i en skabelon.
Man skal kende disse verber og de seks bøjningsformer udenad.
 
Eksempel på udsagnsord, der ændrer vokal i datid:
 

• Så (kommer af udsagnsordet ”se,” der er ens i dets bydemåde og navneform, og kun får en vokalændring i datid).

Vi tilbyder såvel engelsk som dansk korrekturlæsning og Opgavesparring. 

 

Forskellige verber i datid
For at få en fornemmelse af, hvordan vi bøjer vores udsagnsord på dansk, kan det sommetider være en hjælp at se på en række verber, og hvordan de bøjes i alle seks tider.
 
Har i datid
Ordet ”har” bøjes som følger: have (navneform), hav (bydeform), har (nutid), havde (datid), haft (kort tillægsform), havende (lang tillægsform).

Skal i datid
Ordet ”skal” bøjes som følger: skulle (navneform), skulle (bydeform), skal (nutid), skulle (datid), skullet (kort tillægsform), skullende (lang tillægsform).

Bære i datid
Ordet ”bære” bøjes som følger: bære (navneform), bær (bydeform), bærer (nutid), bar (datid), båret (kort tillægsform), bærende (lang tillægsform).

Køre i datid
Ordet ”køre” bøjes som følger: køre (navneform), kør (bydeform), kører (nutid), kørte (datid), kørt (kort tillægsform), kørende (lang tillægsform).

Bliver i datid
Ordet ”bliver” bøjes som følger: blive (navneform), bliv (bydeform), bliver (nutid), blev (datid), blevet (kort tillægsform), blivende (lang tillægsform).

Fungerer i datid
Ordet ”fungerer” bøjes som følger: fungere (navneform), funger (bydeform), fungerer (nutid), fungerede (datid), fungeret (kort tillægsform), fungerende (lang tillægsform).

Kender i datid
Ordet ”kender” bøjes som følger: kende (navneform), kend (bydeform), kender (nutid), kendte (datid), kendt (kort tillægsform), kendende (lang tillægsform).

Lyder i datid
Ordet ”lyder” bøjes som følger: lyde (navneform), lyd (bydeform), lyder (nutid), lød (datid), lydt (kort tillægsform), lydende (lang tillægsform).

Opstår i datid
Ordet ”opstår” bøjes som følger: opstå (navneform), opstå (bydeform), opstår (nutid), opstod (datid), opstået (kort tillægsform), opstående (lang tillægsform).

Skrive i datid
Ordet ”skrive” bøjes som følger: skrive (navneform), skriv (bydeform), skriver (nutid), skrev (datid), skrevet (kort tillægsform), skrivende (lang tillægsform).
 
 
 
Kort tillægsform / præteritum participium
På latin kaldes ”kort tillægsform” for ”præteritum participium.”
 
Man laver et udsagnsord om til kort tillægsform ved enten at sætte endelsen –et eller -t på udsagnsordets bydemåde eller endelsen –t på dets navneform.
 
Derudover skal udsagnsord i kort tillægsform ofte sættes sammen med det, man kalder et ”hjælpeverbum”. Hjælpeverbet er oftest et af følgende: blive / blev, har / havde eller er / var.
 
Eksempler på udsagnsord i kort tillægsform:
 

• Har bagt (”Har” er hjælpeverbum. Der er sat endelsen –t på udsagnsordets bydemåde).
• Havde løbet (”Havde” er hjælpeverbum, og der er sat endelsen –t på udsagnsordets navneform).
• Var sprunget (”Var” er hjælpeverbum. Der er sat endelsen –et på udsagnsordets bydemåde, og det har ændret vokal.

 

Førnutid / Førdatid
Førnutid og førdatid beskriver som nævnt en tempus, altså en tid, hvori subjektet foretager sig noget eller har foretaget sig noget. Det er altså ikke en betegnelse for en bøjningsform. Den bøjningsform, der bruges til at skabe de verber, der bruges til at beskrive, hvilken tid subjektet foretager sig noget i, er kort tillægsform med et hjælpeverbum i nutid, når der er tale om førnutid: Jeg har barberet mig, så det vil jeg ikke gøre igen (førnutid siger altså noget om fortiden for at forklare noget i nutiden. Han vil ikke barbere sig, for det har han allerede gjort). Og et hjælpeverbum i datid, når der er tale om førdatid: Jeg havde barberet mig, så jeg gjorde det ikke igen (siger noget om en begivenhed, der ligger endnu før en anden begivenhed, der også ligger før nu).
 

Tilbud på korrektur

 
Lang tillægsform / præsens participium
På latin kalder man et udsagnsord i lang tillægsform for ”præsens participium.”
 
Måden, hvorpå man bøjer et udsagnsord i lang tillægsform, er ved at sætte endelsen –ende på udsagnsordets bydeform.
 
Eksempler på udsagnsord i lang tillægsform med endelsen –ende:
 

• Bagende (der er sat endelsen –ende bag på udsagnsordets bydemåde ”bag”).
• Hoppende (også her er der sat endelsen –ende bag på udsagnsordets bydemåde, men fordi det er et dobbeltkonsonantsverbum, så er der i dette tilfælde også sat et ekstra ”p” på).