Speciale.
Navnet i sig selv indikerer, at du begiver dig ud i noget specielt. Et særligt terræn, du ikke før har begivet dig ud i. En anden måde at arbejde på. En niche i dit fag, du bliver ekspert i. Sådan er idealet for et speciale: Du får viden om noget nyt og bliver vanvittigt dygtig til at forstå og navigere i dit emne, og du opnår en viden, du skal videreformidle i et akademisk, fagligt funderet og samtidig medrivende sprog i det færdige speciale.
Spørgsmålet er også undertiden, hvordan man skriver et godt speciale. Og kan korrekturlæsning af et speciale skrevet på dansk eller engelsk sikres til en god pris?
Hver dag finder du nye vinkler på dit emne, der kan og skal udforskes, og du både rynker på panden, fniser og forundres over, hvad du læser og finder frem til. Du starter med en lidt vag hypotese, der efter hundredvis af timer på universitetsbiblioteket, læsesalen, hjemme foran computeren, eller hvor du nu bedst læser og skriver henne, udvikler sig og bliver til en klart formuleret problemformulering. Den ene kilde leder til den anden, som åbner for anderledes perspektiver på dit emne, du ellers aldrig havde kunnet finde frem til selv.
Venner, kolleger, bibliotekarer og ikke mindst din vejleder giver dig nye indspark, der får dig til at se dit speciale med et par friske øjne, og pludselig står en del af specialet lysende klart for dig: Det er selvfølgelig sådan, du skal gøre. I slutningen af specialeforløbet er du nået så langt, at emnet har taget en drejning, du ikke havde troet mulig, og som har spærret dine øjne op for verdens vidundere, og hvor meget ny viden der faktisk er derude i verden. Du har ikke fået stillet din nysgerrighed, som du ellers troede; snarere er din nysgerrighed kun blevet større. Her kan korrekturlæsning af specialer hos Studiekorrektur nævnes som den gode mulighed for at sikre sig, at sproget bliver trimmet, hvorved censor bliver glad.
Men idealet har selvfølgelig også en yderst reel bagside: Et speciale er mindst halvdelen af tiden en ond cirkel af seks (eller tolv) måneders varighed, du bare ikke kan slippe ud af. Øgede mængder stress gør, at du har vanskeligt ved at sove og derfor får et forstyrret søvnmønster. Så sover du længere, end du burde, fordi du knapt ved, hvad der er nat og dag. Når du står sent op, får du til gengæld dårlig samvittighed over at have spildt halvdelen af din dag, og du bider negle over, hvordan pokker du nu skal nå det hele, og forbander dig selv for at være sådan et dovent rad.
Med kun den halve dag tilbage ender det ofte med, at du slet ikke kan finde ud af at strukturere det, der nu er tilbage af dagen. Du laver to-do-lister på to-do-lister for i det mindste at forsøge at strukturere dagen, men indimellem dine ”korte” besøg på facebook, Instagram og den obligatoriske ”Dræb mig nu bare, speciale”-snap er den sidste halvdel af dagen pludselig gået, og du opdager, at du faktisk har været sulten siden middag.
Derfor virker det selvfølgeligt, at dagen slutter med en god omgang fastfood, for hjernen har jo brug for fedt, ved du, og desuden orker du ikke lave ordentlig mad. Så fritterne og fiskepindene proppes i ovnen, eller en app på smartphonen leder dig til tyve stykker sushi, en maxi-burger og en halvanden liters cola på én gang, fordi det var på tilbud, hvis du købte for over et bestemt beløb.
Til sidst har du haft en nogenlunde dag, bliver du enig med dig selv om, selvom du udmærket er klar over, hvor pinligt lidt du har fået lavet i løbet af dagen, og hvor meget der endnu er at gøre. Og så vender cirklen tilbage til stressen, der melder sig som et kæmpe sug i brystet og en mavepine allerdybest inde, som du ihærdigt forsøger at ignorere ved at fortælle dig selv, at der da er ”masser” af tid, inden specialet skal afleveres. Efter utallige afsnit af en Netflix-serie går du sent i seng, og næste dag starter rutinen forfra.
Og så kommer du om natten garanteret til at drømme om, hvordan kommaet skal sættes, og du vil som det første sikre dig en tid til online-korrekturlæsning, og du vil spørge Studiekorrektur, om de har tid til at læse korrektur på dit speciale. Du ved nemlig, at det er afgørende, at man som specialeskrivende studerende sætter tid af til korrekturlæsning af specialet. Her viser det sig, at du kan booke tid til korrektur.
Specialet er altså et tveægget sværd. Det er klichéen bag dårlige amerikanske politiseriers good cop vs. bad cop. Det er Yin og Yang i en evig kamp om balancen mellem lyst og mørkt, godt og ondt. Det er en rutsjebanetur af dimensioner, du ikke tidligere har prøvet. Den ene dag arbejder du på højtryk, lærer nyt, skriver i det uendelige og når længere, end du har gjort hele ugen.
Den anden dag overspringshandler du hvert femte minut og får lavet nul og niks, så stressen og den dårlige samvittighed er ved at slå dig helt omkuld. Forhåbentlig finder du dog den gyldne mellemvej den tredje dag, hvor du står op i nogenlunde tid, arbejder i fem-seks-syv timer med kortvarige pauser til at strække dig og spise, og hvor du om aftenen kan se tilbage på en dag, der har været rimeligt produktiv, så du føler overskud til måske at gå i fitness eller drikke en øl med dine venner. Dit største håb under specialet er, hver dag er den tredje.
Og så er der altid korrekturlæsning hos Studiekorrektur som en sikker sidste skanse, når det gælder om at rette op på det sproglige i opgaven.
