Navneform
Navneform er en af udsagnsordenes bøjningsformer, nemlig at fiske, at lytte, at balancere.
Navneformen kender du straks på, at du kan sætte at foran.
Andre betegnelser er navnemåde, ’at form’ samt den latinske betegnelse infinitiv.
Navneformen er udsagnsordets grundform.
Anvendelse af navneform
Vær opmærksom på, at navneformen forekommer på to måder:
- At-formen
Du lovede at hente mig.
At vente er indimellem nødvendigt.
Hun bad ham om at deltage i fællesskabet.
Uden at
Navneformen bruger vi også uden at, men læg i de følgende eksempler mærke til, at der gøres brug af hjælpeverberne vil, skal og må.
Jeg vil godt vente på dig.
Vi skal sejle klokken 14.
Du må veksle penge i morgen.
Må, skal og vil kaldes også mådesudsagnsord/modalverber, som dermed har en tæt tilknytning til navneformen, når den anvendes uden at.
De danske modalverber er burde, gide, turde, kunne, måtte skulle, ville.
Peter burde hjælpe sin bror.
Flora gider godt cykle hele vejen.
I de to sidste eksempler er modalverberne burde og gide, og det ses, som det gælder med modalverber, at de ofte udtrykker en holdning.
Det er ikke alene mådesudsagnsord, der kan være hjælpeverber, det kan fx også: have, være og blive.
At-form og nutidsform
Mange har vanskeligheder ved at høre forskel på navneform og nutidsform, når de skal stave, fordi de to former i talesproget lyder ens ved mange udsagnsord.
At køre jeg kører
at høre, jeg hører
at styre, jeg styrer
at koncentrere, jeg koncentrerer
Et tip er at sætte ordet at ind. Hvis der er at foran, når man udtaler ordet, skal der ikke r på endelsen.
Bøjning af verber
Nutid/præsens: fascinerer, overrasker
Datid/ præteritum: fascinerede, overraskede
Bydeform/imperativ: fasciner, overrask
I disse tre former kan udsagnsordet stå alene uden hjælpeverber og kaldes de finitte former. I de følgende tre former skal der suppleres med yderigere et udsagnsord. Disse tre former kaldes de infinitte former.
Navneform/ infinitiv: at fascinere, at overraske
Bodil kan fascinere enhver. Hjælpeverbum kan.
Kort tillægsform/præteritum participium: fascineret, overrasket.
Bodil har fascineret mange. Hjælpeverbum har.
Lang tillægsform/ præsens participium: fascinerende, overraskende.
Bodil er fascinerende. Hjælpeverbum er er.
|
Navneform er udsagnsordets grundform. |
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
Akademisk hjælp
