Forstå forstavelserne i fremmedord
Mange fremmedord har nogle forstavelser, der bliver genbrugt i en del ord, og det er cool, hvis du ved, hvad de betyder.
Har du stået på mono-ski, har du læst en monolog højt, eller husker du, da DSB måtte opgive at have monopol på jernbanedrift i Danmark?
Ved at vide, at mono betyder noget med en eller ene, forstår man betydningen af de tre spørgsmål.
Sådan er det med mange forstavelser, som vi har fra fremmedsprog fx græsk, fransk og latin.
|
a- = ikke, det modsatte af, u-
|
kronos- = tid |
Arveord, låneord og fremmedord
I det danske sprog er de ord, vi bruger, opdelt i arveord, låneord og fremmedord.
Arveord er ord, der stammer tilbage fra det oldnordiske sprog, som altid har været der, og som går i arv fra generation til generation, fx dag, dyr, far.
Låneord er ord, vi har importeret fra andre sprog.
Vi har mange låneord fra tysk, engelsk, fransk og italiensk, og de har danske bøjningsformer, fx dør, kirke og kanon.
Fremmedord er ord, der virker fremmede for os både i udtale, stavemåde og bøjningsformer, fx jargon, attitude, hierarki.
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
