Ad eller af?
De to forholdsord ad og af lyder ens, men de er forskellige. Se her, hvordan du bruger af eller ad korrekt.
Ad og af lyder for det meste ens [a], når vi taler. Derfor betyder det ikke så meget, om vi siger ad eller af i de situationer, men det gør det, når vi skriver. Her er det en sproglig fejl, hvis vi ikke har styr på de to små ord.
Den hyppigste fejl er, at vi skriver af i stedet for ad. Af den grund er det klogt at vide, hvornår vi skal bruge ad. Hvis du ved det, er du allerede godt på vej.
Ad
1.
Du skal bruge ad, når du skriver om en vej eller en rute. Det kan være langs med, henover eller igennem. Eksempler:
Brudeparret kørte ad hovedvejen til deres hjem.
Børnene kælkede ned ad bakken.
Dorthe er gået ud ad døren.
2.
Du skal skrive ad, når det handler om målet for en bevægelse, handling eller ytring. Du skal skrive ad, hvis der lige så godt kan stå hen til eller imod.
Eksempler: Praktikanterne fulgtes ad på vej hjem.
De to hjælpes altid ad.
Elise læner sig op ad det gamle træ.
3.
Du skal skrive ad korrekt i faste udtryk.
Eksempler:
ad gangen
række tunge ad
true ad
klappe ad
Af
Ordet af bruger vi rigtigt meget, og vi bruger det cirka 10 gange så meget som ad.
1.
Du skal skrive af, når der er tale om en bevægelse væk fra noget.
Af kan tit udskiftes med fra.
Eksempler:
Han er steget af toget.
Hr. Petersen gik ud af skolen allerede i 1969.
Børnene gik ud af konkurrencen.
2.
Du skal skrive af, når der er tale om årsag, anledning eller et middel.
Den lille Emma fik gaven af sin onkel.
Hun følte, hun var ved at dø af skræk.
Fingerringen er af det fineste guld.
Et godt råd: Hvis ad kan udskiftes med langs med, hen over eller gennem, skal der stå ad.
Valgfrihed
I visse situationer er det valgfrit, om man vil bruge ad eller af. Det er særligt ved ord med ”le”, altså le, smile, grine og lignende.
Smile ad/af
Grine ad /af
Fnise / ad /af
Sjove eksempler
Peter går op ad stigen, men Petra falder ned af stigen.
Det går ind ad det ene øre og ud af det andet.
Nogle siger verden er af lave, imens andre siger, det går fremad.
Ad og af – ordenes oprindelse
I det følgende er der mere interessant viden om ad og af. Kilden er Sproget.dk.
Ad kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord ’at’, der betød ad, til, på, ved, hen imod.
Af kommer ifølge Politikens Etymologisk Ordbog af det fællesgermanske ord ’ab’, ’aba’. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske apo, der betød bort fra.
I moderne dansk udtaler man ofte de to ord ens. Sammenfaldet i udtalen er ikke af helt ny dato. Det nævnes fx i første bind af Ordbog over det danske Sprog fra 1919. I ordbogsartiklen om ad står der: "i nutiden raader stor usikkerhed i brugen af ad, da det som præposition i talesproget er faldet sammen med af".
Hvad med mere SKRIVEHJÆLP?
